Danske Michael Møller fortsat i spidsen for FN i Geneve

0
491

Michael Møller og Ban Ki-Moon. Foto: FN-Foto

01.07.15 – Danske Michael Møller blev igår udnævnt som generaldirektør for FN’s kontor i Genève (UNOG) af FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon.

Møller har siden 2013 ageret som fungerende generaldirektør for UNOG. Hans omfattende karriere byder på mere end 30 års erfaring i FN’s civiltjeneste. Siden han påbegyndte sin karriere i 1979 hos FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) har generaldirektøren været udstationeret adskillige steder i verden, såsom Iran, Mexico og Haiti. Udover dansk og engelsk, mestrer han både græsk, italiensk, fransk og spansk.

Endvidere har han arbejdet tæt med den tidligere generalsekretær Kofi Anna, i hans stilling som udøvende direktør for Kofi Annan Fonden (2008-2011). Møller har også arbejdet som FN’s særlige repræsentant for Cypern (2006-2008), samt ageret som direktør for FN’s politiske, fredsbevarende og humanitære affærer hos den tidligere generalsekretær (2001-2006), hvoraf han i de sidste to år af denne periode agerede som stedfortrædende stabschef. Mellem 1997 og 2001 stod han i spidsen for vicegeneralsekretærens kontor for politiske affærer i FN’s hovedkvarter i New York.

Du kan læse mere om Michael Møller og hans arbejde på hans blog