A-Ø webstedsindeks

Den elskede lundefugl er i større fare end først anslået 

Lundefuglen, en af verdens mest fotograferede fugle, er måske mere truet af udryddelse end forskerne havde anslået. Den betragtes allerede som værende i alvorlig fare for udryddelse, men nye data fra Island viser yderligere, at dens bestand er faldet med 70 % siden 1975. I går, den 22. maj, fejrede FN Den Internationale dag for biodiversitet. 

Mens 90 % af lunderne lever i Europa, yngler 60 % af bestanden i Island. Fuglens karakteristiske udseende og regnbuefarvede næb har gjort den til en favorit blandt fotografer og børnebogsforfattere.

Lundefuglen er opført på IUCN’s (Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen) rødliste over truede fuglearter, og indtil offentliggørelsen af de seneste data mente man, at den islandske bestand var faldet med “kun” 40 % siden midten af halvfjerdserne.  

puffins
Lunden lever 20-25 år og parrer sig hele livet. Foto: Anne Burgess/ Creative Commons Navngivelse-Del ens 2.0

“Bestandens tilbagegang skyldes i det mindste delvist den stigende temperatur på havets overflade omkring Island”, siger biolog Erpur Snær Hansen, der er en af forfatterne til en ny undersøgelse. Årsagen er ganske enkelt mangel på føde til fuglene på grund af den øgede havtemperatur.  

Selv om lundeobservation er en stor turistattraktion i Island, jages den også. Optegnelser om jagt, der går helt tilbage til 140 år, bruges som kildemateriale af forskerne.  

“Jagten kan måske stå for 10 % af tilbagegangen,” siger Hansen.  

puffin bird flying
International dag for biodiversitet. Foto: Charles J. Sharp/Creative Commons Navngivelse-Del ens 4.0

Biodiversitet

Mens verdenssamfundet opfordres til at genoverveje vores forhold til naturen, er der én ting, der er sikker: På trods af alle vores teknologiske fremskridt er vi fuldstændig afhængige af sunde og levende økosystemer for at få vand, mad, medicin, tøj, brændstof, husly og energi, for blot at nævne nogle få ting. Det betyder, at vi må respektere, beskytte og genoprette vores biodiversitet.  

En historisk aftale, Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework, blev underskrevet i december 2022, som opstiller mål og konkrete foranstaltninger til at stoppe og vende tabet af natur inden 2050. 

puffin bird
Lunden er populær og illustreres ofte i børnebøger. Foto: Eysteinn Guðni Guðnason CC BY-SA 3.0

Derfor er temaet for Den Internationale dag for biodiversitet fra aftale til handling: genopbyg biodiversiteten. Sloganet fremmer idéen om, at nu hvor vi har en handlingsplan, vedtaget på globalt plan, skal vi gennemføre alle de foranstaltninger, som aftalen indeholder, inden 2030.  

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19