“Deres kropsdele er mere værd end deres liv”

0
459
UN Photo Marie Frechon

UN Photo Marie Frechon

15.10.2015 – Menneskerettighedsekspert for FN Ikponwosa Ero opfordrer regeringer i Syd- og Østafrika til straks at skride til handling overfor den eskalerende mængde af angreb på albinoer.

Hun advarer om, at ”der har været meldinger om en stigning i efterspørgslen på kropsdele fra personer med albinisme op til valgene i adskillige lande i Afrika”.

”Albinoer er blandt de mest sårbare personer i regionen,” sagde Ikponwosa Ero, den første uafhængige FN-ekspert for albinoer og menneskerettigheder. ”Efter århundreder, hvor deres udfordringer ikke er blevet anerkendt, er vi nået til et punkt, hvor albinoer befinder sig i udkanten af samfundet, og hvor stigma og diskrimination er blevet en normal del af deres liv.”

”Deres lidelser forværres kun af den konstante frygt for at blive angrebet af folk – selv deres familiemedlemmer – som værdsætter deres kropsdele højere end deres liv,” forklarer menneskerettighedseksperten. ”Jeg er dybt bekymret over det mønster, at der sker en stigning i antallet af angreb, hver gang der er valg i regionen.”

Albinism intIkponwosa Ero opfordrer de påvirkede regeringer til ”hurtigt at gennemføre specifikke tiltag igennem regionalt og internationalt samarbejde, som får bragt en ende på de forfærdelige forbrydelser.” Hun opfordrer ”alle politiske partier til at sikre, at deres kandidater og støtter ikke kan sættes i forbindelse med sådanne grove overtrædelser af menneskerettighederne hverken direkte eller indirekte.”

Albinoer har altid været diskrimineret i denne del af Afrika, men siden årtusindeskiftet har forfølgelsen taget en ny drejning. Menneskejægere begyndte at angribe albinoer og skære hænder, fødder og andre kropsdele af dem på grund af overtro. Mange tror, at blod, knogler, hud og hår fra en albino kan gøre dem rige, og heksedoktorer sælger “lykkeamuletter” lavet af kropsdelene.

Albinisme er en medfødt lidelse. Der findes omkring 17-20.000 med albinisme i Europa og Nordamerika. Ifølge Verdenssundhedssorganisationen (WHO) forekommer albinisme hyppigere i Afrika syd for Sahara, hvor man anslår, at en person ud af et sted mellem 5000 og 15.000 personer har albinisme. I visse etniske grupper i regionen er det op til en person ud af mellem 1000 og 1500 personer. Hvis du vil vide mere, se hjemmesiden “People with albinism: not ghosts, but human beings” – http://albinism.ohchr.org/