Sverige er tilbage i FN

0
795
sweden UN pic of stockholm

sweden UN pic of stockholm

29.6.2016 – Sverige, Bolivia, Etiopien og Kasakhstan er blevet valgt ind i Sikkerhedsrådet, som ikke-permanente medlemmer, for en periode på to år, fra den 1. januar 2017.

Sverige blev valgt for den Vesteuropæiske og Andre Gruppe, med 134 stemmer ud af 193 ved den første afstemning.

sweden UNEfter afstemningen, sagde den svenske udenrigsminister, Margot Wallström, at valget betød, at Sverige var “tilbage i FN, og tilbage i verden.”

Det er første gang i 20 år, at Sverige bliver valgt til et sæde i Sikkerhedsrådet. Sveriges kandidatur blev støttet af de fem nordiske lande, som nu har en repræsentant i Sikkerhedsrådet for første gang i ti år.

Afstemningen mellem Italien og Holland, som kæmpede om det andet sæde i Sikkerhedsrådet for Den Vesteuropæiske og Andre Gruppe, viste ikke nogen klar vinder. Derfor har de to lande indgået en aftale om, at opdele den toårig periode, så hvert land kommer til at sidde for en periode på et år.

Bolivia og Etiopien blev valgt af deres regionale grupper og havde ingen konkurrenter. Kasakhstan vandt sædet forbeholdt Asia Pacific over Thailand.

De nyvalgte lande vil erstatte Spanien, Malaysia, New Zealand, Angola og Venezuela.

Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer, herunder fem permanente. De fem permanente medlemmer, hver med vetoret, er Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA. Andre løbende ikke-permanente medlemmer er Japan, Egypten, Senegal, Ukraine og Uruguay.

Sikkerhedsrådet er blandt andet ansvarlig for at bestemme, om der foreligger en trussel mod freden og for, at der reageres på disse trusler. Sikkerhedsrådet er også ansvarlig for, at finde fredelige midler til at løse en konflikter eller uoverensstemmelser mellem stater. I nogle tilfælde kan rådet ty til sanktioner eller endda tillade anvendelse af magt for, at opretholde eller genoprette international fred og sikkerhed.

Sikkerhedsrådet giver også sine anbefalinger til Generalforsamlingen, angående udnævnelsen af en ny Generalsekretær eller optagelsen af et nyt medlem i FN.