Ebola er langtfra et nyt fænomen i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Så hvorfor er det nyeste udbrud blevet erklæret en offentlig sundhedskrise af international betydning?
Den omtalte virusvariant, som kaldes “Bundibugyo”, skiller sig ud ved, at der endnu ikke findes nogen behandling eller vaccine, i modsætning til Zaire-varianten – den mest smittefarlige variant – som de fleste tidligere epidemiudbrud har været forårsaget af.
Pr. 16. maj er mindst 80 dødsfald blevet registreret i Ituri, mens der også rapporteres om mistænkte udbrud i naboprovinsen Nord-Kivu – et område, som allerede er påvirket af tidligere sundheds- og sikkerhedskriser.
Den internationale bekymring steg, efter at to personer blev testet positive i Ugandas hovedstad, Kampala, efter deres indrejse fra DR Congo.
Smitteoverførsel fra menneske til menneske
Ebola spredes til mennesker via smittede dyr. Smitte mellem mennesker overføres via kropsvæsker såsom sved, blod, afføring osv. Det er en yderst smitsom virus.
”Ebola spredes fra mor til barn, fra den ene ægtefælle til den anden, fra patient til plejer, fra liget af et offer til en tilhørende i sorg,” forklarer specialister fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Hovedsymptomerne er feber, opkast, blødning, diarré og ondt i maven. Den gennemsnitlige dødelighed er omkring 50%, et tal, som har varieret fra 25% til 90% i tidligere epidemier.
Udbrud af ebolavirusset, en hæmoragisk feber, som berører Afrika – ligesom marburgvirusset, som tilhører samme familie – er blevet kroniske i DR Congo. Dette er det syttende udbrud, siden ebola blev opdaget i 1976.
Påfølgende ebolaepidemier gennem årene
De seneste bølger af ebolavirus i DR Congo er kommet under kontrol inden for tre til fire måneder. Det seneste udbrud sluttede i Bulape i december 2025, et landdistrikt i Kasaï, efter fire måneders hurtig og koordineret instans med Verdenssundhedsorganisationen.
Det længste udbrud i DR Congo, i Nord-Kivu og Ituri, varede næsten to år fra 2018 til 2020 og forårsagede 2.299 dødsfald. Det kom til sidst under kontrol efter en vidtrækkende vaccinekampagne, som nåede ud til mere end 300.000 mennesker.
Handles der ikke hurtigt nok, er ebola stadig en virus med høj dødelighed, som er svær at inddæmme.
I Vestafrika varede epidemien også to år, fra 2014 til 2016, og forårsagede flere smittetilfælde (28.600) og dødsfald (11.300) end alle andre epidemier tilsammen. Den spredte sig over flere lande – først ramte den Guinea, så spredte den sig til nabolandene Sierra Leone og Liberia.
”En meget alvorlig sygdom, men vi ved, hvordan man kontrollerer den”
Verdenssundhedsorganisationen understreger i sin udtalelse, at situationen udgør en høj risiko for den internationale folkesundhed, men foreløbigt ikke opfylder kriterierne for en global pandemi.
FN fremhæver flere forværrende faktorer: Den vedvarende usikkerhed i det østlige DR Congo, den humanitære krise, den høje bytæthed i nogle af de udsatte områder samt det udbredte netværk af uformelle sundhedsfaciliteter, som besværliggør patientovervågningen.
At erklære situationen for en offentlig sundhedskrise af international betydning ”hjælper med at øge opmærksomheden hos det internationale samfund, så vi hurtigere kan mobilisere ressourcer samt sikre optimalt internationalt samarbejde. Men det betyder ikke, at der er grund til panik. (…) Frygt er i sig selv en epidemi,” forklarer professor Mohamedi Janabi, direktør for Verdenssundhedsorganisationens afrikanske regionalkontor.
”Ebola er en meget alvorlig sygdom, men vi ved, hvordan man kontrollerer den,” tilføjer han.
En anden sjælden ebolavariant, der hverken havde vaccine eller behandling, blev bragt under kontrol inden for fire måneder i Uganda
Erfaring, hastighed og koordinering af indsatsen er stadig afgørende – i en kontekst, hvor internationale midler og Verdenssundhedsorganisationens budget desværre er skåret drastisk ned. Den 11. januar 2023 blev ebolaepidemien i Uganda officielt erklæret afsluttet efter fire måneders kamp for at inddæmme en sjælden, yderst smitsom, sudansk variant, som heller ikke havde nogen vaccine eller behandling. Den samlede dødelighed var 47%.