FAO frigiver adgang til databasen FAOSTAT

0
493

FAO frigiver nu adgang til databasen FAOSTAT, verdens største og mest omfattende statiske database med information om fødevarer, landbrug og sult. Tidligere har det kun være muligt at downloade en begrænset mængde information fra FAOSTAT uden at betale. Databasen indeholder over en million datapunkter og omfatter 210 lande og territorier.

FAOSTAT er et særdeles anvendeligt redskab der kan bruges ikke kun til at se hvor der er sult, men til at bedre forstå hvorfor sult opstår og hvad der kan gøres for at bekæmpe det. Det er specielt udviklet til at overvåge, analysere og skabe et veldokumenteret grundlag for politiske beslutninger indenfor landbrugsudvikling og fødevareområdet.

FAOSTAT, der er det eneste statistiske værktøj af sin art, indeholder data om landbrug og fødevareproduktion, brugen af gødning og pesticider, fødevarebistand, skovbrugs- og fiskeriproduktion, kunstvanding og vandforbrug, befolkningstrends, handel med landbrugsvarer, brugen af landbrugsmaskineri med mere.    

FAOSTAT kan bruges på engelsk, fransk eller spansk og den statistiske information kan organiseres i tabeller og diagrammer, der downloades som Excel ark. Det statistiske data bliver leveret af landene og regionale udviklingsorganisationer og går tilbage til 1961.

Læs mere på FAO’s hjemmeside her