Generalsekretærens budskab på den Internationale Dag for Tolerance

0
395

16. november 2010

Tolerance er grundlaget for gensidig respekt mellem mennesker og samfund, og er afgørende for at kunne opbygge et globalt samfund omkring fælles værdier. Det er en dyd, og en kvalitet, men frem for alt er tolerance en handling – en handling der rækker hånden ud til andre, og ikke ser forskelle som barrierer, men som invitationer til dialog og forståelse.

Tolerance er især nødvendig for at sikre sig mod politisk polarisering, på et tidspunkt, hvor stereotyper, uvidenhed og had truer med at ødelægge den fine struktur i forskelligartede samfund. Verden er i dag tættere knyttet sammen end nogensinde før -igennem handel og informationsteknologi. Men kløfter, mellem og inden for samfund og stater, er ved at blive udvidet og uddybet af fattigdom, uvidenhed og konflikter. Desuden vil den høje hastighed af kommunikation både udviske linjerne mellem det globale og det lokale yderligere, men også tillade at spændinger i det ene hjørne af verden hurtigt kan brede sig til andre dele.

Tolerance giver en del af svaret på disse udfordringer ved at bygge broer mellem mennesker og ved at åbne op for forskellige kanaler for kommunikation. Tolerance betyder ikke, at alle former for praksis og synspunkter skal accepteres som ligeværdige. Tværtimod ligger dets værdi i at indgyde til større bevidsthed om – og respekt for universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Tolerance er en vigtig del af FN’s værdier. FN’s Alliance af Civilisationer fortsætter sin værdifulde indsats for at bekæmpe ekstremisme og fremme tværkulturel forståelse, blandt andet igennem mediepartnerskaber og udvekslingsprogrammer for unge. Sidste august, lancerede FN Det Internationale År for Ungdom, under temaet ”dialog og gensidig forståelse”, og tolerance er også et centralt tema i det Internationale År for Forsoning mellem Kulturer i 2010, der er et initiativ af UNESCO.

Tolerancen må ikke tages for givet. Den skal tillæres, plejes og formidles. Uddannelse, både i og uden for klasseværelset, er afgørende for at styrke tolerance og bekæmpe had og diskrimination. På denne Internationale Dag for Tolerance: lad os forpligte os til dialog og forståelse mellem alle folk og samfund, og lad os fokusere på dem, der udsættes for diskrimination og marginalisering. I en global verden skal menneskeheden kunne leve og arbejde sammen på grundlag af en gensidig respekt for den store rigdom af menneskelig forskellighed.