FN er bekymret over eskalering af kamphandlinger i Ukraine

0
439
Sasha Maksymenko Attribution NonCommercial 2.0 Generic CC BY NC 2.0

Sasha Maksymenko Attribution NonCommercial 2.0 Generic CC BY NC 2.0

20.januar 2015 – FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, er bekymret for eskaleringen af kamphandlingerne nær Donetsks lufthavn i det østlige Ukraine, som allerede har resulteret i flere dødsfald og som kan ødelægge våbenhvilen fra september 2014. Han opfordrer samtidig alle sider til at respektere Minsk-protokollen og memorandummet og til umiddelbart at stoppe kamphandlingerne.

Medierne rapporterer om 11 civile ukrainske ofre og mindst 17 tilskadekommende den 13.januar efter, at bombardementet af vejblokade, som var kontrolleret af regeringen, i stedet ramte en bus.

De seneste tal fra Sekretariat for FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) tegner et dystert billede af realiteterne for millioner af mennesker, som lever i det område, der påvirkes af konflikten.

Fra midten af april til den 12. december er mindst 4.707 blevet dræbt og 10.322 kommet til skade under kampene. Siden den skrøbelige våbenhvile begyndte er mindst 1.357 mennesker blevet dræbt.

Ydermere viser tal fra FN, at der siden marts 2014 er mere end en million mennesker, der er blevet fordrevet fra deres hjem i blandt andet Donetsk, Luhansk, Zaporizhzhia og Dnipropetrovsk. 530.000 af disse er internt fordrevne (dvs. at de er flygtet til andre dele af Ukraine), mens 130.000 er børn.

Relaterede artikler

FN er stærkt bekymret over menneskerettighedskrænkelser og drab på civile i Ukraine

Alle mod sikkerhedsrådet

FN’s kapaciteter presset til det yderste i 2014