 Sundhedsarbejdere reddder liv. De knokler for at sikre at fremskridt i sundhedsplejen når frem til dem, der trænger det mest. De bidrager til den økonomiske og sociale veldfærd i deres lande. Og de har en uvurderlig betydning for deres landes sikkerhed ved at være de første til identificere nye sygdomme eller trusler mod folkesundheden.
Alligevel er ansatte i sundhedsvæsenet i dag i krise verden over. Befolkningstallet stiger, men antallet af sundhedsarbejdere i mange af de fattigste lande falder. Overalt i udviklingslandene står de ansatte over for økonomiske problemer, forringede infrastrukturer og sociale uroligheder. Og HIV/AIDS pandemien har kostet dem både helbred og liv, ligesom den har gjort det for deres patienter. Det er tydeligt for enhver, at hvis vi skal kunne beskytte og forbedre folkesundheden verden over og opnå millenniumsmålene, så må vi støtte de ansatte i sundhedsvæsenet over hele verden. Afrika alene har brug for en million flere sundhedsarbejdere, hvis de skal kunne nå målene. Uden en sådan dramtisk stigning i kapacitet kan pædiatriske vaccainationer ikke gennemføres; i så fald vil infektioner bryde ud; helbredelige sygdomme vil forblive ubehandlede, og kvinder vil fortsætte med at dø unædvendigt under børnefødsler. At håndtere denne krise kræver både nationalt og globalt partnerskab og samarbejde, både på tværs af forskellige sektorer – heriblandt uddannelse, transport og finansvæsen – såvel som inden for sundhedsvæsenet selv. Temaet for dette års Verdens sundhedsdag er ”Samarbejde for sunhed”. På denne dag opfordrer jeg alle berørte parter – myndigheder, professionelle organisationer, civilsamfundet, den private sektor, medierne og internationale donorer – til at slutte sig sammen og opgradere investeringen i sundhedsvæsenet. Lad os alle samarbejde for sundhed i det 21. århundrede. |
