FN udnytter våbenhvilen i Gaza til at distribuere fødevarer

0
425
Foto: WFP/Eman Mohammed

Foto: WFP/Eman Mohammed

17. juli 2014 – FN’s Fødevareprogram (WFP) og FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) udnytter den fem timer lange våbenhvile til at flytte fødevarelagre til områder omkring Gaza-striben, og uddele mad til de mange tusinde mennesker der er påvirket af den nuværende krise i området.

Bankerne i Gazastriben er lukkede og der er risiko for, at folk ikke har nogen indkomst for tiden, og derfor uddeler Verdensfødevareprogrammet mad-beviser, så folk kan hente mad i butikkerne i området. Samtidig transporterer WFP fødevarer, blandt andet hvede, brød og tun, fra sine varehuse, så det nu er klar til uddeling. Der er mad til omkring 85.000 mennesker, hvis sikkerheden tillader uddeling indenfor de næste par dage.

“Fødevaresituationen i Gaza er akut. Vi kan se effekten af WFP’s fødevareprogram, der giver muligheden for hurtig indsats og fleksibilitet i indsatsen når der er brug for det”, udtaler WFP’s direktør i landet, Pablo Recalde. Recalde tog del i indsatsen, der foregik på tværs af organisationer, da der var pause i kampene i området.

Siden starten af den nuværende konflikt, har Verdensfødevareprogrammet været i gang med uddeling af fødevarer på hospitaler og til familier der huser flygtninge. WFP har uddelt nød-rationer og mad-beviser til mere end 20.000 flygtede mennesker, og samtidig er der fødevare-rationer klar, hvis der skulle være endnu flere familier der er nødsaget til at flygte.

Verdensfødevareprogrammet har givet fødevareassistance til mere end 600.000 af de mest sårbare mennesker i Palæstina; 285.000 i Gaza og 318.800 på Vestbredden. Sammen hjælper WFP og UNRWA omkring 67 % af den samlede befolkning i Gazastriben.

For at fortsætte sit fødevareassistanceprogram i Palæstina, har Verdensfødevareprogrammet brug for yderligere 110 millioner kroner med det samme, og den eskalerende vold kan meget vel betyde, at der bliver brug for endnu mere.

UNRIC’s baggrundsmateriale om Gaza her.