FN’s generalsekretær på svensk gymnasium som laver film for klimaet

0
419
alt

Pressemeddelelsealt

I morges fik eleverne på Kulturama gymnasium i Stockholm besøg af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon. Formålet med besøget var at mødes og tale med nogle af de elever som deltager i klimafilmkonkurrencen ”REClimate – film for klimaet” som finder sted i efteråret.

Skolens elever mødtes med Ban Ki-moon i et klasselokale og stillede spørgsmål direkte til generalsekretæren. Projektlederne Carl Liungman og Josefin Lindberg præsenterede projektet og viste en inspirationsfilm om klimaforandringer. Eleverne fik også mulighed for at vise deres arbejde med klimafilmene til generalsekretæren. Stemningen var afslappet og uhøjtidelige. Ban Ki-moon holdt et kortere foredrag hvor han udtrykte oprigtig bekymring over klimaændringerne.

Vi er fantastisk glade for at FN’s generalsekretær har vist interesse for vores projekt og taget sig tid til personligt at besøge skolen og tale med eleverne som laver film. Det betyder meget for projekt og for hele ungdommen i Norden som deltager i konkurrencen – det er et bevis på at deres arbejde virkelig gør en forskel. Besøget styrker koblingen mellem ungdommen og de politiske ledere i klimadebatten, mener Josefin Lindberg, projektkoordinator for REClimate.

En Nordisk konkurrence for en klimasmart ungdom

Konkurrencen REClimate løber frem til den 23. november og lader unge mellem 15 og 19 år fra alle de nordiske lande lave kortfilm under temaet klima. Alt man behøver for at deltage i konkurrencen er et kamera/en kameramobil og en kreativ ide som præsenterer klimaspørgsmålet på en kreativ og smart måde.

Ideen med konkurrencen er at det skal være nemt at deltage. Deltagerne kan være alle fra professionelle til personer som aldrig før har holdt et kamera, udtaler Josefin Lindberg.

Timbuktu og Cyron Melville i juryen

En jury bestående af nordiske profiler indenfor kultur, miljø og film, blandet andet sangeren Timbuktu, metrologen Medeleine Westin og danske skuespiller Cyron Melville vil udvælge de bedste film. Filmene vil siden blive vist til flere forskellige arrangementer, blandet andet under FN’s klimatopmøde i København, samt ved en direkte webgale som afslører vinderfilmen den 8. december.

For yderligere information kontakt:
Josefin Lindberg, projektkoordinator REClimate
Mobil: 0739 232725
[email protected]
www.reclimate.net

Reportagen om generalsekretærens besøg vises i aften på SVT Rapport kl. 19.30, TV4 nyhederne kl. 19.00 og 22.00. I radioen: SR P1 Studio 1 kl. 16.00. Artikel om besøget kan også læses i Dagens Nyheter i dag.

Billeder fra besøget vil være tilgængelige på www.reclimate.net senere på dagen.

Filmkonkurrencen REClimate blev lanceret på initiativ af UNRIC’s nordiske kontor og kunsterne Björk og Sigur Rós ved en Náttura koncert i 2008. Projektet er siden blevet udviklet i samarbejde med Foreningen Naturens Forbund og dvoted.net med støtte fra blandet andet det Nordiske Ministerråd og det Skandinaviske Filminstitut.