FN-top opfordrer donorer til at afhjælpe afrikansk fødevarekrise

0
467
alt

altTopembedsmænd i FN udtaler, at mens mere end 300 millioner afrikanere – omkring en tredjedel af kontinentets befolkning – står over for kronisk sult, må donorer opfylde deres løfter om at styrke landbruget, som er nøglen til at sikre fødevaresikkerhed.

Omkring 20 afrikanske lande er lige nu afhængige af import af fødevarer, hvilket gør deres befolkninger meget sårbare over for stigninger i de globale priser på sådanne nødvendigheder som ris, hvede, majs og madolie, siger FN’s Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), som tilegnede et bestyrelsesmøde i tirsdags til spørgsmålet om Afrikas fødevarekrise.

“Afrika er blevet ramt hårdt af flere kriser – mht. fødevarer, finans, og brændstof – uden at have forårsaget disse kriser,” sagde UNCTAD’s generalsekretær Supachai Panitchpakdi ved mødet i Genève. “Afrika er en uskyldig tilskuer.”

Han advarede om, at Afrikas fødevarekrise ikke får den opmærksomhed, den har brug for, da meget fokus i de seneste måneder har været på den globale finansielle uro, og at konsekvenserne kan være alvorlige.

“Der er muligvis langt mindre finansiering lige når afrikanske landmænd har brug for at plante og høste mere,” bemærkede han. “Jeg har hørt, at landmændene i nogle regioner ikke kan plante, fordi de ikke kan få kredit.”

Omkring 22 milliarder dollars er blevet lovet til at sætte skub i landbruget i Afrika, men indtil videre er “kun et par milliarder blevet leveret,” bemærkede Panitchpakdi. Han tilføjede, at donorlande, som har lovet at øge deres bistand, skal gøre leve op til deres forpligtelser, på trods af den nuværende økonomiske afmatning.

“Det skal ske i år, for senere vil være for sent,” sagde han, og opfordrede til en “grøn revolution for Afrika af den type, der er foregået i Asien.”

David Nabarro, FN’s koordinator for den globale fødevarekrise, sagde til mødet at de samme forhold, der skabte fødevarekrisen i 2008, stadig eksisterer. Han tilføjede, at med effektive og velfinansierede tiltag, vil Afrika både være i stand til at brødføde kontinentet selv og hjælpe til med at bekæmpe sult i andre dele af verden.