FN’s nye kampagne mod fremmedhad

0
432
together campaign logo

together campaign logo

20.9.2016 – FN har lanceret en ny kampagne mod det stigende fremmedhad, der eksisterer i verden.
 
”I dag lancerer FN en ny kampagne under navnet ”Sammen – respekt, sikkerhed og værdighed for alle”, lød det fra FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, i hans tale på det første globale topmøde om flygtninge og migranter i New York i går.
 
”Ved at arbejde sammen kan vi reagere på det stigende fremmedhad og vende frygten til håb. Jeg opfordrer verdens ledere til at deltage i denne kampagne og forpligte sig sammen til at opretholde rettighederne og værdigheden af alle dem, som grundet omstændighederne er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem i søgen efter et bedre liv.”
 
Kampagnen vil fremhæve de økonomiske, kulturelle og sociale bidrag, som flygtninge og migranter giver til deres oprindelseslande, transitlande og bestemmelseslande. Den vil også modvirke den misinformation og de misforståelser, der eksisterer omkring flygtninge og migranter, samt fremme kontakten mellem flygtninge, migranter og folk i modtagerlandene.
 Lökke
Topmødet om flygtninge og migranter i går vedtog New York-erklæringen, hvilket er en erklæring, der udtrykker politisk vilje til at beskytte rettighederne for flygtninge og migranter og for at redde liv og dele ansvaret for store bevægelser på det globale plan.
 
Ban Ki-moon lykønskede medlemsstaterne ved at sige: ”Dagens topmøde repræsenterer et gennembrud i vores kollektive bestræbelser på at imødegå udfordringerne omkring menneskelig bevægelighed.”
 
Mogens Lykketoft, formand for den 70. session af FN’s generalformaling, anerkendte generalsekretærens kampagne om at modvirke fremmedhad og intolerance. ”I lyset af en verden i forandring er det afgørende, at vi ikke giver efter for frygt, men at vi stræber efter at bevare vores principper og fælles menneskelighed.”
xenophobia mogens lFormanden for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, taler til generalforsamlingen.