2.11.2016 – Gennem det seneste årti er mere end 800 journalister blevet dræbt for at bringe nyheder og information til offentligheden. På bekymrende vis har kun én ud af ti sager begået mod mediefolk i det seneste årti ført til domfældelse. Denne straffrihed opildner gerningsmændene til forbrydelserne og samtidig har det en afkølende virkning på samfundet, herunder journalisterne selv. Straffrihed avler straffrihed og skaber en ond cirkel. Forbrydelser mod journalister og pressefriheden er et problem i hele verden.
For at drage verdens opmærksomhed mod dette har FN erklæret 2. november for den internationale dag mod straffrihed for forbrydelser begået mod journalister, og dagen bruges netop til at hædre alle dem, som har givet deres liv for retten til information og oplysning.
Fra Mosul til Finland
I juni, 2014, flygtede den talentfulde fotograf og mediestuderende, Ahmed Alalousi, fra Mosul i Irak sammen med sin familie. Den farlige og udmattende rejse varede i to uger og førte Ahmed gennem Tyrkiet og Europa. I slutningen af 2015 ankom han til Finland.
“Jeg følte mig endelig sikker,” fortalte Ahmed. ”Så sov jeg bare. Jeg havde gået så længe; jeg ønskede bare, at det var overstået.”
Hjemme i Irak var Ahmed og hans venner ved at uddanne sig til journalister, og de fandt sig ofte midt i ivrige diskussioner om aktuelle begivenheder og uretfærdigheden i samfundet. Dette tillod, at nogle i gruppen, som af lokalbefolkning kaldes Daesh, kunne male dem som fjender.
”En ven fra min klasse blev skudt på vej hjem fra eksamen,” sagde Ahmed. ”En anden journalist-ven blev dræbt kun 10 minutter efter, at jeg havde gået rundt sammen med ham på gaden.”
Det stod klart, at Ahmed ikke længere var sikker i Irak, og flugten til det ukendte begyndte. Ahmed havde hørt, at folk blev behandlet retfærdigt og ligeligt i Finland, og at uddannelsessystemet var et af de bedste i verden.
Ahmeds største ønske var at være i stand til at færdiggøre sine studier. En idé opstod i hans hoved; han måtte nå frem til Finland og realisere sin drøm. Rejsen til Finland tog ham gennem blandt andet Serbien, Østrig, Danmark og Sverige.
Efter ankomsten oplevede Ahmed flygtningestatus-processen, som han fandt meget frustrerende.
”Jeg er ikke vant til at sidde med hænderne i skødet,” sagde han. Mit kamera blev efterladt i Tyrkiet, og Finland var så koldt og mørkt. Men folk var virkelig rare, og alle forsøgte at hjælpe mig.”
Ni måneder efter sin ankomst modtog Ahmed nyheden om, at hans ansøgning om asyl var imødekommet. Endelig var han i stand til at bevæge sig ud fra modtagelsescenteret og flytte ind i sin egen lejlighed og modtage undervisning i finsk, hvilket var det første skridt til at komme tilbage til journaliststudierne.
Han håber stadig på at kunne vende tilbage til Mosul en dag, sammen med sin familie, som stadig venter i Tyrkiet på at krigen skal ende. ”Jeg savner hele min by, menneskerne der, mine gamle minder. Jeg føler mig så langt væk fra det.”
Kilde: UNHCR
