Håb i (klima)ørkenen

0
542
sahara forest project

sahara forest project

Det kan virke lige så svært at finde en løsning i Doha som det er at dyrke grøntsager i ørkenen. FN’s klimakonference i Doha endte med blandede følelser: resultatet er et skridt nærmere en ny aftale, men desværre langt fra en perfekt ordning.

Men der er gode nyheder på vej. En time væk fra konferencen serverer den norske NGO Bellona sine første ørkendyrkede agurker i en enorm – og ekstremt innovativ – ørkenplantage.

Forestil dig, at vi kunne forvandle ørkenen til et drivhus, som ville hjælpe med at bekæmpe fødevareusikkerhed og ørkendannelse – og desuden kunne binde CO2.

Ideen lyder ret umulig, men den norske Bellona Foundation har med succes gennemført et forsøgsprojekt, der har opfyldt den grønne drøm.

”Sahara Forest Project handler om at bruge det, vi har nok af, såsom saltvand, CO2, sollys og ørken, til at producere det vi har brug for mere af – bæredygtigt produceret mad, vand og energi”, fortæller Joakim Hauge, CEO i Sahara Forest Project, og opsumerer den basale ide i Bellonas satsning.

Projektet blev første gang præsenteret til FN’s klimaforhandlinger i København i 2009 under COP15. Den generelle holdning var, at projektet var for godt til at være sandt. Bellona Foundation svarede, at det at se, er at tro. I februar i år startede Bellona i samarbejde med gødningsfirmaerne Yara og Qafco at bygge det CO2-neutrale grønne forsøgsprojekt i Qatar. Ti måneder senere er agurkerne allerede store og grønne på anlægget, som består af mere end 10.000 kvadratmeter nye, innovative miljøteknologier, der aldrig er brugt sammen før.

En af kerneteknologierne er baseret på havvand: når saltvand fordamper i luften leveres køling og fugtighed, som danner fortrinlige dyrkningsforhold i drivhusene. To af projektets andre vigtige komponenter er solenergi, der danner elektricitet og varmegenerering og teknologier for ørkengendannelse.

Projektet var et stort samtaleemne på klimakonferencen i Doha, så timingen kunne ikke være bedre. Mens verdens ledere arbejdede på at finde en måde at bekæmpe klimaforandringer, er der blot én times kørsel væk mulighed for at se innovative og kreative løsninger væk fra forhandlingsbordet.

Norges miljøminister Bård Vegar Solhjell besøgte plantagen mens han var i Doha og gav et stort smil under sin gule hjelm

”Man kan kun blive imponeret af de mennesker, som har en god ide og formår at bære den ud i Qatars ørken. Tiden vil vise om dette forsøgsprojekt er et, der viser vejen frem eller er en fantastisk ide, der spredes rundt til hele verden. Potentialet er meget højt”, slår Sollhjell fast.

Der er brug for samarbejde mellem store virksomheder og videnskabsfolk for at kunne skabe flere anlæg som det i Qatar. Sahara Forest Project sigter mod at være god ved miljøet, udvikling og erhvervslivet. For tiden er projektets fremtidsudsigter yderst lovende og indgyder håb i den store klimaørken.