Hvad der er mit, er dit

0
566
Foto: Flickr / Jason Staten Creative Commons

Foto: Flickr / Jason Staten Creative Commons

06.06.15 – Bæredygtigt forbrug er det centrale tema på dette års internationale miljødag. FN’s miljøprogram (UNEP) opfordrer folk til at være ansvarlige forbrugere, dvs. at tilvælge bæredygtige produkter, forbruge mere effektivt og generelt nedsætte spild.

Mange er allerede begyndt at ændre forbrugsmønstre, blandt andet ved at udlåne og låne i stedet for at købe. I takt med at økonomien i Norden er forværret og miljømæssige risici er steget, er flere begyndt at sætte spørgsmålstegn ved deres behov.

I mange nordiske lande bliver en almindelig elektrisk boremaskine brugt i ti minutter i gennemsnit ud af hele dets levetid. Sommerhuse bliver brugt omkring 65 dage om året. Den resterende tid ligger boremaskinerne ubrugte til opbevaring, mens sommerhuse står tomme.

Eksperter estimerer nu, at deling vil blive dette årtis nye hit.

”I stedet for at sætte pris på værdien ved at eje, vil Vesten så småt begynde at sætte pris på værdien i at bruge”, siger Veesa-matti Lahti, en forsker fra Finlands innovative fond Sitra i et interview med den finske avis, Helsingin Sanomat.

I virkeligheden er ejerskab meget ineffektivt og ikke mindst skadeligt for miljøet. Behovet for at eje fører til en øget produktion af produkter, som i sidste ende ender som skrald og unødvendig forurening.

’Sharing is caring’

Foto: Flickr / Clappstar. Creative Commons.

Ifølge UNEP handler bæredygtigt forbrug om at klare sig bedre med mindre. Det samme koncept gør sig gældende i en deleøkonomi – et system, som handler om at dele.

Selvom systemet stadig er i sin tidlige fase, tilbyder det et væld af grønne muligheder for nordiske forbrugere. Mange flere forsøg er undervejs. For eksempel har mange boligforeninger i Finland købt en bil, som deles for blot et mindre gebyr.

Det mest kendte eksempel fra deleøkonomien er nok Airbnb – en amerikansk opfindelse, som skaber en online platform for folk, som gerne vil leje ud af deres lejlighed, når lejligheden alligevel står tom. Systemet har vist sig at være en seriøs konkurrent til hotelkæder, især i storbyer.

Teknologiske fordele og apps kan yderligere hjælpe til at promovere filosofien bag at dele. Disse kan særligt være brugbare i mindre områder, som det har været tilfældet med den finske app Kassi. Appen har givet beboere i studenterboliger i Espoo muligheden for at gøre tjenester for hinanden, låne ting og organisere delt transport. På globalt plan, er NGO’en OUiShare blevet en af de førende organisationer der promoverer deleøkonomien. På blot tre år, har organisationen spredt sig fra en håndfuld enthuasiaster til en række lande i Europa, Latinamerika og Mellemøsten. Organisationen har blandt andet opbygget fællesskaber, produceret information, lanceret projekter som relaterer sig til deleøkonomien og tilbudt støtte for enkeltpersoner og organisationer gennem uddannelse.