A-Ø webstedsindeks

UNICEF og de sociale medier står sammen i kampen mod cybermobning

I samarbejde med de sociale medier har UNICEF lanceret en global kampagne, der har til formål at gøre op med cybermobning. UNICEF har efter samtaler med børn og unge identificeret 10 forskellige emner, som teenagere oplever problematiske, og hvor de har brug for vejledning. UNICEF-specialister, internationale eksperter inden for cybermobning og børns rettigheder har indgået et samarbejde med Facebook, Instagram og Twitter med henblik på at hjælpe og støtte børn og unge, der oplever at blive mobbet online.

Regler mod cybermobning på de sociale medier

Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og Twitter har alle udviklet regler og funktioner, der skal forhindre, at cybermobning finder sted på deres platforme. Det inkluderer blandt andet kanaler til at anmelde sårende indhold, redskaber til at blokere ubehagelige brugere og automatiserede systemer til at redigere indhold og fjerne krænkende ord.

Facebook og Instagram har nedsat arbejdsgrupper, der døgnet rundt modtager anmeldelser fra hele verden og i mere end 50 sprog. Enhver aktivitet, der er krænkende eller sårende, vil blive fjernet.  Anmeldelserne er anonyme – de anmeldte kan ikke se, hvem der har rapporteret deres adfærd – og brugere kan anmelde adfærden direkte via pågældende opslag.

Instagram har også en funktion, der hedder ’Begræns’, og som gør det muligt at forhindre ubehagelige brugere i at kommentere offentligt på opslag – uden at pågældende bruger ved besked. Den ´begrænsede’ bruger vil fortsat se sine kommentarer som var de offentligt synlige, men andre brugere vil ikke se dem. ’Begræns’ er udviklet til at styrke den, der bliver mobbet, uden at vedkommende behøver at konfrontere eller slette sin mobber.

Overvej en ekstra gang, hvad du skriver

Med henblik på at sikre, at brugerne taler ordentligt, har Instagram udviklet et automatiseret system, der får brugere til at genoverveje deres sprogbrug, før de kommenterer et opslag. Undersøgelser viser, at systemet har haft succes med at få brugere til dele opslag og kommentere i et mindre sårende sprog.

TikTok har udviklet sine egne retningslinjer for bekæmpelse af online mobning. I tillæg til funktioner til at slette kommentarer, gøre videoer private, kontrollere hvem der har adgang til indholdet og blokere enkeltpersoner, har TikTok også introduceret en kanal, hvor brugere kan anmelde mobning og chikane på andres vegne.

Twitter opfordrer sine brugere til at anmelde profiler, der bryder reglerne. Det kan gøres gennem ’Hjælpecenter’ eller ved at anmelde adfærd direkte fra pågældende Tweet ved at klikke på ”Indberet Tweet’

Stavekontrol mod cybermobning

Mange lande har udviklet deres regne redskaber for at forhindre cybermobning og hate speech. I Finland er man for eksempel i gang med at undersøge, om ’The Polite Type’ vil have en effekt. ’The Polite Type’ identificerer diskriminerende, stødende eller sårende engelske ord, som funktionen erstatter med et neutralt ord – lidt ligesom stavekontrol i Word! Funktionen har til formål at frarøve cybermobbere deres stødende ord og skabe opmærksomhed omkring problemet. ’The Polite Type’ er udviklet med inputs fra gymnasieelever og unge fra diverse baggrunde i Finland og med støtte fra Finlands Børne- og Ungdomsfund.

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19