Oktober 2015 – Månedens nordiske profil er islandske Páll Ásgeir Davidsson, som er jurist for FN’s Udviklingsprograms (UNDP) tiltag “the United Nations Global Focal Point for Police, Corrections and Justice” i Sudan.
Denne artikel er en del af oktobers nordiske nyhedsbrev fra UNRIC.
Páll Ásgeir Davidsson arbejder med at styrke koordineringen og sammenhængen i FN’s juridiske indsats i Darfur i Sudan, hvor han er med til at udvikle et såkaldt Joint Rule of Law Programme for Darfur.
Hvad har været de største udfordringer i din karriere indtil videre?
Der er ikke noget ved denne type arbejde, der er let. Alt lige fra at udfylde FN-formularer til at arbejde med de største kriser i verden er udfordrende. Men det er både givende og stimulerende – især det sidste. Indtil videre har jeg virkelig været glad for muligheden for at innovere og prøve at komme med løsninger på de professionelle udfordringer, som jeg har mødt. Den største udfordring er dog at være væk fra familien. Fredsbevarende arbejde og familieliv er hårdt at forene.
Du har været udsendt i både Kosovo, Kongo og Sudan. Hvor stor en udfordring er det at være udsendt under så vanskelige og forskellige forhold?
Det er en del af arbejdet, at din computer går ned på grund af varmen udenfor. Det er en del af arbejdet, at der ikke er nogen elektricitet eller noget vand, når man kommer hjem dødtræt efter arbejde. Nogle gange er dit eneste selskab efter arbejdstid myggene, og man kan ikke komme i kontakt med sine kære på grund af dårlig forbindelse til omverdenen. Der er få eller ingen muligheder for kulturel adspredelse eller andet, der kan stimulere dig udenfor arbejde, især når man skal holde sig indenfor FN-lejrene. Og så er der selvfølgelig en masse sikkerhedsrisici med alt fra armerede grupper til usunde leveforhold.
Samtidig er det vigtigt at huske, at befolkningen i landet lever under de samme forhold og med de samme eller endnu større udfordringer end dig. De har ikke mulighed for at tage regelmæssige ”restitutionsdage”, og de har heller ikke adgang til kontorer, hvor der er sikkerhed, vand og aircondition. Støtten fra FN og ens FN-kolleger kan virkelig også hjælpe en med at komme sig over det værste.
Fortæl, hvordan du begyndte med at arbejde for FN.
Det var et stort øjeblik for mig, da jeg blev en del af FN i 2003. Jeg havde tidligere arbejdet for Europarådet og OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) og lige afsluttet min master i international lovgivning ved Columbia University. Jeg blev så imponeret over den indflydelse, som disse regionale organisationer udøver, at jeg simpelthen måtte gå videre med internationalt arbejde indenfor FN! Jeg boede i New York i flere måneder efter, at jeg havde fået min master for at søge job, men jeg fik ingen ting ud af det. En dag besluttede jeg, at nu var det blevet nok, og at jeg ville tage hjem. Jeg ville dog lige tage forbi FN en sidste gang og gik ind på kontoret hos en af de personer, som jeg havde sendt min jobansøgning til. Jeg husker tydeligt, hvordan han kiggede på mig med et vantro blik, da jeg gik ind på hans kontor. Før jeg fik sagt noget, viste han mig en mail på skærmen og spurgte: ”Har du lyst til at tage til Nairobi?”
Siden har jeg arbejdet for FN i Kenya, New York, Kongo og Sudan.
Tror du konkret, at du har været med til at gøre en forskel i de lande, hvor du har været udstationeret?
Nogle gange sammenligner jeg det at arbejde i en FN-mission med at være den første, som ankommer til en ulykke. Man har måske ikke en medicinsk uddannelse, men fordi man er der, kan man være med til at redde liv. I Kongo var jeg med til at udvikle og sikre finansieringen af et projekt, der var med til at give juridisk rådgivning og opbygge retsvæsenet i hele landet. Det var fantastisk at tage del i dette og se med egne øjne, hvor vigtigt det var for dommerne at få det nødvendige materiale og den nødvendige uddannelse. Jeg har hørt om tilfælde, hvor det førte til løsladelsen af personer, der var blevet tilbageholdt uretmæssigt.
Der er også kommet godt gang i min nuværende opgave i Sudan. Vi har netop etableret det første formelle, juridiske FN-samarbejdsgrundlag med støtte fra de højeste FN-repræsentanter i Sudan. Vi arbejder nu hårdt med at udvikle et fælles FN-program, der kan imødekomme det sudanesiske folks juridiske behov og sørge for, at overgangen bliver let, når FN-agenturerne i landet overtager arbejdet med retssikkerhed fra den fredsbevarende mission. Det er vores plan at have programmet oppe at køre i juli 2016.
