27.4.2016 – De nordiske lande er ikke verdens mest solrige region, men landene har et stort potentiale for, at producere solenergi. Dette er specielt vigtigt, fordi der er et højt energiforbrug i den nordiske region og fordi landene har forpligtet sig, i forhold til Klimaaftalen fra Paris og de Globale mål for bæredygtig udvikling.
Den gode nyhed er, at trillioner er brugt på, at overholde denne forpligtelse og det er begyndt, at have en indvirkning på klimaforandringerne. I marts identificerede Det Internationale Energiagentur væksten i vedvarende energi, som den vigtigste årsag til, at de globale CO2-udledninger, fra energisektoren, har været uændret i to år, på trods af en 6% økonomisk vækst.
Den dårlige nyhed er, at ikke alle de nordiske lande er så begejstret, som de kunne være. Hvor danskerne og svenskerne har været entusiastiske købere af solceller i årevis, ser det ud som om befolkningen i Norge, Island og Finland spørger sig selv: Kan solpaneler fungere her, forudsat vores kolde og mørke omgivelser?
Svaret er ganske enkelt: ja! “På trods af de høje breddegrader vi lever i, er der for eksempel hvert år lige så meget solstråling i det sydlige Finland, som i Tyskland, specielt i løbet af sommeren” forklarer Teresa Haukkala, ph.d.-studerende ved Aalto University School of Business. Hun forsker i grøn økonomi og overgangen til en bæredygtig økonomi. Hendes forskning har fokus på handel, politik, og fremtiden for solenergiindustrien i Finland, med en sammenligning til Tysklands energiovergang.
Hvis og når, der er blevet udviklet nok velfungerende lagringssystemer, kan solenergi også bruges, når solen ikke skinner. Det vil sige solenergi kan dække størstedelen af elforbruget om vinteren. Det ville helt sikkert være en fordel under de lange nordiske vintre. “Traditionelt har solpaneler været brugt uden, at være tilsluttet det overordnede el-net, i fjerntliggende byer, så der er ingen grund til, at oprette forbindelse til el-nettet, hvis man ønsker at have elektricitet i et sommerhus,” siger Haukkala. Hun tilføjer, at der endda er beviser, der tyder på, at de nordiske lande har det ideelle miljø til, at installere solpaneler: en rapport fra 2015 viser, at den ideelle temperatur for solceller er -5 grader Celsius.
På trods af at være storforbrugere af energi, gør Norden det ganske godt, når det gælder vedvarende energi. Norge og Island er i en ekstra god position. I Norge kommer næsten al elektriciteten fra vandkraftværker. Island anvender mest geotermiskenergi, men også vandkraft. Så både Island og Norge er, som sådan, selvforsynende med miljøvenlige energikilder. Med dette i tankerne, kunne man spørge: skal Norden selv have ulejlighed med, at installere solpaneler?
Svaret er igen: ja. Alt i alt har de nordiske lande klaret sig godt med hensyn til, at opfylde EU-målene om 20% vedvarende energi i 2020, hvor Sverige og Norge klarer sig bedst, da mere end halvdelen af deres energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder. Dog vil alle de nordiske lande nyde godt af, at øge deres variabilitet når det gælder deres energikilder, fortæller Haukkala til UNRIC.
Energivariabilitet er vigtigt, fordi en back-up altid er nyttig. I Norge sælger myndighederne, for eksempel, vandkraft til andre lande i gode tider, men er tvunget til, at købe elektricitet tilbage, gennem de dårlige tider. I sådan en situation er det umuligt, at kontrollere, om den energi der købes, kommer fra en vedvarende energikilde, eller en, der er skadelig for miljøet. Selvom solpaneler sandsynligvis aldrig vil være i stand til at dække hele energibehovet i de nordiske lande, er det stadig både gavnligt og at fortrække, at have adgang til solenergi.
I dag er arbejdet hen imod et mere bæredygtigt samfund, både hvad angår økonomi og miljø, en af det internationale samfunds topprioriteter. Et rekordstort beløb på US$ 286 milliarder blev investeret i vedvarende energi sidste år, ifølge en undersøgelse fra Frankfurt School of Finance og Management, lavet for FN’s Miljøprogram. Mere end dobbelt så mange ressourcer gik til ny produktionskapacitet for, at generere elektricitet via vedvarende energikilder, som sol og vind, frem for energi fra kraftværker, som afbrænder fossile brændstoffer.
For et par år siden, var Finland og Sverige de eneste EU-lande, der endnu ikke havde indført politiskstøtte når det galt solenergi. Men Sverige indførte i 2009, støtte til installation af solpaneler, som var tilsluttet det overordnede el-net og til hybride solvarmeanlægssystemer. Dette har vist sig, at være en succes. I 2013 blev hele 19 MW solceller installeret i Sverige. Dette betød en imponerende stigning fra året før, hvor 8,1 MW blev installeret. Siden er solpaneler forblevet populære. Danmark har altid været mere sammenlignelig med det europæiske kontinent, og hilste solpaneler velkommen med åbne arme forholdsvist tidligt.
I Norge, er solpaneler forblevet noget for dem der har en særlig interesse. Dette skyldes især manglende offentlig finansiering. Nu, hvor et par nye programmer lanceres, har salget set et opsving, men der er stadig langt til de danske og svenske standarder.
Den manglende finansiering er også et tilbagevendende problem i Finland. Finland giver støtte til vedvarende energiinvesteringer, herunder projekter indenfor solenergi, men støtten omfatter ikke private borgere, kun den offentlige sektor og virksomheder. Det handler dog ikke kun om penge, ifølge Haukkala: “I Finland siges der, at være et holdningsproblem; der har været en tro på, at solpaneler ikke fungerer i Finland, fordi Finland ikke er det varmeste land i verden og der ikke er nok sol, ” forklarer hun.
Vi ved nu, at dette ikke er sandt. Så hvad kan der gøres for, at sikre, at de nordiske lande holder trit med resten af verden? Haukkala mener, det hele kommer an på to faktorer: information og pris, men som verdens fokus på vedvarende energi fortsætter med, at stige og teknologien fortsætter med, at udvikles er der grund til at være optimistisk.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet fra UNRIC’s nordiske kontor. Du kan læse hele nyhedsbrevet her.
