Meget står på spil i dagens grønlandske valg

0
436
Valg i Grønland

Valg i Grønland

12. marts 2013 – Grønlands fremtidige udvikling står på spil i dag, som øen, fire gange så stor som Frankrig og med en befolkning på kun 58.000 indbyggere, går til stemmeurnerne.

For kun ganske få år siden blev Grønland næsten aldrig nævnt i de internationale medier, og ikke engang særlig ofte i de danske medier. Men dagens afstemning vil blive fulgt nøje af mange udenlandske iagttagere, da resultatet vil sætte grænserne for landets samarbejde med internationale mineselskaber, energigiganter og udenlandsk arbejdskraft.

Der findes kun ét valgsted i hovedstaden Nuuk, men valgresultatet kan stadig blive en global knock-out.

Grønlands stigende geopolitiske rolle står på spil. Global opvarmning og den smeltende havis har åbnet op for nye sejlruter, mineraler og oliefelter – til omverdenens store interesse, især fra Kina og USA. Selvom ingen minedrifts- eller olieprojekter er påbegyndt endnu, er allerede mere end hundrede forskningstilladelser blevet tildelt. Der er store forekomster af sjældne jordarter, som har interesse for både EU og Kina, da de har betydning for mange grønne teknologier, lige fra vindmøller til hybriddrevne biler. Derudover er der også et håb om, at man vil finde bl.a. guld og zink.

Bekymringer om, at Kina ønsker et arktisk fodfæste, har spredt sig i området.

I juni 2012 besøgte Kinas præsident Hu Jintao Danmark i tre dage. Mange mente at Grønlands naturressourcer var den væsentlige årsag til besøget, selvom Kina officielt benægtede dette. Bare nogle få dage senere fløj EU’s vicepræsident Antonio Tajani til Grønland, for at underskrive en rammeaftale om landets råstoffer. Grønland har store forekomster af seks ud fjorten råstoffer, som er yderst vigtige for europæisk industri.

Grønlands statsminister har imidlertid erklæret, at han har afvist EU’s forespørgsler om, at nægte kinesisk adgang til landets forekomster af sjældne jordarter. ”Det er ikke fair at bede Grønland om, at indgå i en sådan magtbalancepolitik, hvor man beskytter nogens interesser mere end man gør andres, f.eks. Kinas.”

Ifølge Lida Skifte Lennert, lederen af Grønlands repræsentation i Bruxelles, er Grønland ikke bekymret over interessen fra Kina, til trods for landets kraft og størrelse. ”Vi vil føre en bæredygtig udvikling og vi har markedsført vores ressourcer internationalt. Nu som vores mulige internationale samarbejdspartnere har vist interesse i at være med i vores udvikling, er det vigtigt at de ønsker at tage del i vores udvikling på vores vilkår: Vi sætter betingelserne og de følger dem”.