August – I en episode af den prisbelønnede danske tv-serie “Borgen” rejser den danske statsminister til Grønland, for at berolige den lokale regering efter en international skandale på Grønland. På vej til lufthavnen briefer statsministerens rådgiver hende om de spørgsmål, der normalt interesseret danskerne angående Grønland: arbejdsløshed, selvmord og børnemisbrug.
Det siger sig selv, at dette er fiktion, men det kan hævdes, at det faktisk opsummerer, ganske godt endda, den danske holdningen over for Grønland. I hvert fald indtil for nylig.
De smeltende grønlandske gletsjerer har vagt verdens opmærksomhed og interessen for Grønland er steget, men det har også gjort det muligt at udnytte de underjordiske rigdomme. Twisten i denne episode af Borgen (2010), er, at den danske statsminister begynder at forstå, at værdighed er nøglen til en nations selvtillid, og udpeger statsministeren for den grønlandske regering til at dirigere de kommende internationale forhandlinger med amerikanerne.
I dette tilfælde var tv kun et skridt eller to foran virkeligheden. Grønlands geopolitiske betydning er steget og i år var Grønland, for første gang, vært for to verdensstatsmænd, nemlig den amerikanske udenrigsminister, John Kerry og EU-Rådets præsident Donald Tusk. Og før det besøgte FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, øen i perioden op til COP21.
Grønland er verdens største ø, med et areal på omkring 2,2 millioner kvadratkilometer, hvilket er lige så stort, som halvdelen af Europa eller Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Spanien, Portugal og Italien tilsammen, og 80% af det grønlandske territorie er dækket af is.
Befolkningen tæller dog kun omkring 58.500, som er en smule mindre end befolkningsantallet i Andorra og svarer til befolkningsantallet på Bermuda. Faktisk har byer, som Neuilly-sur-Seine i Frankrig, Roeselare i Belgien og Vejle i Danmark et lignende befolkningsantal.
Vejen til selvstændighed
Den 21. juni 2009 blev Grønland en nation med selvstyrende under Kongeriget Danmark. Som dansk koloni, og/eller en del af Danmark siden ankomsten af en dansk-norske missionær i 1721, har Grønland haft en form for “hjemmestyre” siden 1979 og autonomi, begrænset til bestemte interne anliggender.
Med selvstyre fik grønlænderne den juridiske ret til at proklamere sin uafhængighed, hvis Grønland ønsker det. Hvornår, eller om, det sker er det helt store spørgsmål. For Grønland blive først nødt til at hæve sine indtægter betragteligt. For 90 % af Grønlands indtægter afhænger for tiden af fiskeri og havet.
Ifølge “vejviserende” til uafhængighed, kan problemet blive løst når Grønland bliver rigt nok til at kunne leve uden det generøse årlige finansielle bidrag fra Danmark, som beløber sig til omkring 2/3 af statsbudgettet eller 700 millioner USD, hvilket svarer til mere end 10.000 USD per indbygger.
Den sjældneste af sjældne jordarter
Klimaforandringerne mærkes allerede af den store inuitbefolkning på Grønland, ikke mindst af de traditionelle jægere. Men samtidig med at gletsjerne forsvinder, blive nye naturressourcer tilgængelige, og Grønland er velsignet med rigelige mængder af naturressourcer.
Ud over at hele 10% af planetens ferskvandsressourcer findes på Grønland og Grønlands store potentiale for at generere hydroelektricitet på grund af sine vandfald, mener man at Grønlands undergrund indeholder jern, diamanter, guld, kobber, platin og titanium, samt såkaldte “sjældne jordarter”. Ironisk nok er disse elementer blevet opdaget på grund af klimaforandringerne, dog vil de nyfundne rigdomme bidrage til etableringen af en grøn økonomi, da disse mineraler er uundværlige for mange “grønne” initiativer, såsom vindmøller og hybridbiler, der er nødvendige for at bekæmpe klimaforandringerne.
Disse mineraler er også vigtige i produktionen af computere, mobiltelefoner, batterier med høj kapacitet og endda krydsermissiler, og natkikkerter til soldater.
Grønland vil kunne levere helt op til 25% af verdens behov for sjældne jordarter de næste 50 år og man mener også, at Grønland har verdens største uranreserver, mens verdens uranresurser er faldende. Af politiske grunde er minedrift for uran et ømtåleligt emne.
Grønland har muligvis oliereserver på op til 20 milliarder tønder olie svarende til halvdelen af Nordsøens oliefelter. Men de faldende oliepriser har gjort de dyre olieboringer urentabel grundet de store risici for, for eksempel olieudslip. Efter olieudslippet i Den Mexicanske Golf, i april 2010, fortæller nogle af de store olieselskaber at det simpelthen ikke er værd at risikere et udslip i de regioner hvor udslippets virkning kan være altødelæggende, oprydningen er alt for omfattende og, ej at forglemme, konsekvenserne for forholdet til den offentlige befolkning.
