Sidste runde af uformelle forhandlinger før Rio +20

0
412
rio20-poster2

rio20-poster2

29. maj – Med mindre end en måned til Rio +20 begynder næste og sidste runde af forhandlinger mellem regeringer for at udforme det endelige dokument forud for den kæmpe globale konference om bæredygtig udvikling. Forhandlingerne finder sted med hos De Forenede Nationer fra den 29. maj til den 2. juni.

Den sidste runde blev tilføjet tidligere denne måned for at tilbyde forhandlere en ekstra mulighed for at rykke diskussionerne fremad i et forsøg på at færdiggøre udkastet til det endelige dokument forud for Rio +20, FN’s konference om bæredygtig udvikling, som bliver afholdt i Rio de Janeiro fra den 20. til 22. juni.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og andre opfordrede, under en nylig tematisk debat i FN’s generalforsamling om Rio +20, regeringer til at tage affære på et antal vigtige globale emner på vegne af de fremtidige generationer.

Verden holder øje”, sagde Ban Ki-moon. ”Folk – gamle som unge – efterspørger handling. Det er tid til at fokusere på, hvad der virkelig tæller. Det er tid til at finde fælles fodslag af hensyn til vores planet og vores børn”.