Sikkerhedsrådet mister tålmodigheden med Sydsudan

0
392
Udsigten over den historiske uafhængighedsceremoni for Republikken Sydsudan Foto kredit: FN Foto

Udsigten over den historiske uafhængighedsceremoni for Republikken Sydsudan Foto kredit: FN Foto

Marts 2015 – Selvom fredsforhandlingerne træder ind i sin afsluttende fase, ser udsigterne til fred ikke ud til at lure i horisonten. Sikkerhedsrådets tålmodighed tager nu form af en sanktionsresolution, der søger at give fredsprocessen et sidste skub i den rigtige retning.

Fredsprocessen har været i gang siden november 2014 mellem de to parter – regeringen, med præsident Salva Kiir i spidsen og oppositionen SPLMA, repræsenteret af Riek Machar.

Begge ledere har udtrykt deres villighed til at indgå i en fredsproces og har underskrevet en våbenhvile, men blot kort efter underskrivelsen, blev fortsatte blodudgydelser rapporteret. Den gyldne formular for magtdelingen mellem partnerne er endnu ikke opfundet og forbliver en hæmsko for færdiggørelsen af fredsaftalen.

Det medierende organ, IGAD, har fastsat d. 5. marts som en ”en sidste chance” for konfliktens parter at indgå en endelig fredsaftale. Skulle parterne fejle i denne opgave, har IGAD truet med ”strafbar handling”. Aftalen skal inkludere etableringen af en transitionsregering. Efterfølgende skal forberedelserne til implementeringen af transitionen udarbejdes d. 1. april, og senest være færdiggjort d. 9. juli.

Mens fristen nærmer sig med hastige skridt, sidder blot én af parterne, Malchar, ved forhandlingsbordet i Addis Abba. Lederen siger, at han venter på, at Salva Kiir engagerer sig i de direkte forhandlinger, som han ikke er mødt op til.

USA, som har advokeret stærkt for forandring i fredsprocessen, har ventet på, at IGAD i kraft af sin mæglende rolle, tog førertrøjen på og lagde pres på partnere. Men interne splittelser i organisationen har fået dets trusler til at runge med en hul genklang.

Dette har fået Sikkerhedsrådets bæger til at flyde over.

Sikkerhedsrådet markerede sin utilfredshed mod den fortsatte vold, da den d. 3. marts enstemmigt vedtog en sanktionsresolution, der giver sikkerhedsrådet mulighed for at indføre generaliserede eller målrettede sanktioner mod opponenter af fredsprocessen i Sydsudan.

Sanktionerne er gældende for de som er ansvarlige for, eller medskyldige i – direkte eller indirekte – i aktioner eller politikker som truer fred, sikkerhed eller stabilitet i Sydsudan. Resolutionen inkluderer rejseforbud og indfrysninger af aktiver. Den involverer ikke militær handling, men har til formål at understøtte fredsaftalens tilblivelse. Resolutionen giver såldes sikkerhedsrådet mandat til at opfodre sine medlemmer til at indføre sanktionerne, hvis de konfliktende parter skulle fejle at nå i mål.

Sikkerhedsrådet understreger, at der ikke er nogen militær løsning for konflikten og kræver at parterne indstiller kampene, samt at eksterne styrker progressivt tilbagestrækkes.

UNMISS destruerer våben, der konfiskeres fra fordrevne. Foto kredit: FN FotoResolutionen afspejler rådets dybe skuffelse over, at det ikke er lykkedes partnerne at forpligte sig til fredsforhandlingerne – og dette er ikke første gang.

I dets lange kamp for uafhængighed fra Sudan, der varede frem til 2011, kæmpede partnere side om side. Kiir er oprindeligt en etnisk dinka og Machar en etnisk nuer. Efter lederne kom til magten, anklagede Kiir Machar, daværende vicepræsident for at planlægge et kup mod ham.

Anklagerne har sidenhen antændt etniske gnister mellem parterne og ledt til fødslen af en tragisk konflikt, der har kostet tusindvis af mennesker livet. 1,5 mio. er internt fordrevne og yderligere 480,000 er flygtet til nabolande.

Siden konflikten brød ud, har parterne fejlet i at overholde syv våbenhvileaftaler.

Sikkerhedsrådet har diskuteret resolutionen i snart et år, men har været splittet omkring dens timing. Den ene grøft har argumenteret for at presse parterne op til fredsprocessens frist, d. 5. marts, mens anden har udtryk frygt for, at indblanding kunne forværre situationen. USA stod bag udformningen af udkastresolutionen, som resolutionen er baseret på.

Resolutionen kan afføde håb for de utallige civile, som betaler den højeste pris.

Spørgsmålet er nu, hvorvidt resolutionen vil presse lederne til at mødes på halvvejen og bære fredsprocessen fremad – lige såvel som det rejser spørgsmålet om, hvorvidt sikkerhedsrådet er villig til at smøre ærmerne op, hvis de sudanesiske ledere endnu engang viser sig at fejle i freden navn.

Rådet planlægger at revidere situationen efter fristen, samt igen d. 1. april når transitionsfasen går i gang, og yderligere på månedsintervaller eller oftere, hvis der er behov for det.

Artiklen indgår i UNRIC’s nyhedsbrev, marts 2015: http://unric.org/da/tidligere-artikler/27244-manedens-nordiske-nyhedsbrev-fokus-pa-sydsudan-klimaforandringer-vestsahara-og-sveriges-stigende-fn-engagement