Social isolation og ensomhed blandt ældre

0
24
Foto: Unsplash / Ihor Malytskyi

Eftervirkningerne af COVID-19-pandemien har kastet lys over, hvordan social isolation og ensomhed blandt ældre påvirker både den psykiske og fysiske sundhed, og det kan sammenlignes med veletablerede risikofaktorer som rygning, overvægt og fysisk inaktivitet.

Over det seneste år er erkendelsen af, hvor vigtigt det er at adressere social isolation og ensomhed blandt ældre, markant øget. Disse problemer er tidligere blevet undervurderet. Eftervirkningerne af COVID-19-pandemien har kastet lys over, hvordan det påvirker både den psykiske og fysiske sundhed hos den ældre befolkning. Dette kan sammenlignes med veletablerede risikofaktorer som rygning, overvægt og fysisk inaktivitet.

Forekomsten af ensomhed blandt ældre varierer betydeligt fra region til region og påvirker mellem 20-34% af den globale ældre befolkning. For at tackle disse udfordringer er der blevet implementeret både digitale og personlige tiltag. Ikke desto mindre er der stadig et presserende behov for at gøre lokalsamfundene mere aldersvenlige. Forbedret adgang til transport og informationsteknologi samt tiltag mod diskrimination er afgørende for at bekæmpe social isolation og ensomhed.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) spiller en central rolle i dette arbejde, især med henblik på FN’s årti for sund aldring (2021-2030). WHOs strategi inkluderer retningslinjer for effektive tiltag, styrkelse af forskningsindsatsen og fremme af en global alliance for at øge den politiske betydning af disse spørgsmål.

FNs verdensmål

I takt med at verdens befolkning bliver ældre, bliver behovet for omfattende strategier for at fremme sund aldring stadig vigtigere. FN’s verdensmål giver et rammesæt, der adresserer forskellige aspekter af samfundets velfærd, herunder de specifikke udfordringer, ældre står over for.

Mål 1: Ingen fattigdom For at sikre sund aldring er det afgørende at forhindre, at ældre mennesker havner i fattigdom. Fleksible pensionsordninger, skattefinansierede mindstepensioner, social tryghed og adgang til sundheds- og omsorgstjenester er nøglekomponenter. Indikatorer som 1.3.1 og 1.4.1 adskiller ældre mennesker inden for social tryghed og husholdningers adgang til grundlæggende tjenester.

Mål 2: Ingen sult Ældre mennesker kan være sårbare over for fødevareusikkerhed, så det er nødvendigt at fokusere på at vende underernæringsmønstre. Indikatorer som 2.1.2 fokuserer på forekomsten af fødevareusikkerhed og adskiller ældre mennesker, mens 2.3.2 vurderer indkomsten for småskala fødevareproducenter, herunder ældre mennesker.

Mål 3: God sundhed og trivsel Sund aldring indebærer at fremme god sundhed i alle livsfaser. Indikatorer som 3.4.1 og 3.8.2 måler dødelighed og husholdningers udgifter til sundhed og adskiller husholdninger med ældre mennesker.

Blandt andre relevante mål som mål 10 om mindre ulighed, mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, mål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner og mål 17 om partnerskab for verdensmålene bidrager alle til en helhedsorienteret tilgang for at fremme forbindelser og bekæmpe social isolation og ensomhed.

For at reducere social isolation og ensomhed blandt ældre er der derfor behov for en fælles, helhedsorienteret strategi. Der er planer om at udvikle aldersvenlige miljøer og implementere inkluderende tiltag gennem samfundsanstrengelser. Initiativer som dem, som Verdenssundhedsorganisationen har taget fat i i forbindelse med FN’s årti for sund aldring, vidner om et fælles engagement for at forbedre velfærden og livskvaliteten for ældre over hele verden. Det er vigtigt at opretholde momentum og anvende metoder, der fremmer sociale bånd, samtidig med at de adresserer de udbredte problemer med isolation og ensomhed.

Læs mere om FN’s Mål for Bæredygtig Udvikling (SDGs).