Den svenske regering er under beskydning for dets rekordlave bidrag til FN’s fredsbevarende styrker. På et tidspunkt i 2013, var der bare én svensk soldat hos FN. Sveriges samlede bidrag er dog lige nu 52, hvis andet personale så som militærrådgivere og politimænd og –kvinder tælles med. Bidraget til tropperne var steget til syv i slutningen af året.
Det svenske FN-forbund forbliver dog uimponerede og peger på, at det samlede bidrag over de sidste seks år er omkring 30 i gennemsnit, alt personale inkluderet. ”Dette passer dårligt med princippet om, at FN-medlemsskabet er hjørnestenen i svensk udenrigspolitik,” skriver Aleksander Gabelic og Linda Nordin, henholdsvis formand og Generalsekretær for FN-forbundet i Sverige i et debatindlæg den 5. januar 2014.
Udover dette annoncerede Sverige sidste år, at det ville deltage i FN’s fredsbevarende operation i Mali med et C-130 Hercules-transportfly og personale på 70 personer. Af tekniske årsager, blev denne plan ikke realiseret og bare fem svenskere er blevet sendt til MINUSMA i Mali. I dets sidste årsrapport sagde det svenske militær, at det planlægger at hæve dets deltagelse i FN’s fredsbevarende styrker.
Statsminister Fredrik Reinfeldts midter-højre-regering har i de sidste par år tilsyneladende prioriteret interventioner ledet af EU og NATO frem for direkte bidrag med tropper til FN’s fredsbevarende styrker, som Sverige, den sjette største bidragsyder til FN-systemet, fortsætter med at støtte generøst.
”At Sverige deltager i interventioner ledet af EU og NATO er ikke i opposition til vores FN-engagement,” skrev Sofia Arkelsten, formand for det svenske parlaments Udenrigskomité og Cecilila Widegren, formand for Forsvarkomitéen i et debatindlæg. ”Det er FN’s Sikkerhedsråd, der har mandat til og spørger de regionale sikkerhedsorganisationer om hjælp og ledelse i nogle interventioner.”
Deltagelse i operationer ledet af EU og NATO forklarer, ifølge forskerne Michael Karlsson og Nujin Tasci ved Södertörns Universitet, ikke manglen på bidrag til FN-operationer. De siger, at i kontrast til Sverige, bidrager de andre nordiske lande generøst til fredsbevarende styrker ledet af både FN og EU/NATO.
I slutningen af august 2013 var det samlede antal svenske militærtilstedeværelser i udlandet i alle operationer 468 – det laveste i 40 år.
Fra 30. juni 2013 bestod svenske bidrag til tropperne af én soldat i Sydsudan. Det er ikke en unik situation ifølge forskerne Karlsson og Tasci, da bidragene normalt har været fra en til fire i løbet af de sidste fem år. For 20 år siden, den 30. juni 1993, var der 1041 svenske soldater i FN’s fredsbevarende styrker. De pointerer også, at Sverige både bidrager med færre personel og færre soldater, end andre neutrale lande i Europa så som Østrig, Finland og Irland.
| Nordiske bidrag til FN’s fredsbevarende styrker per 30. november, 2013 Finland 364 (heraf 334 soldater) Danmark 31 (heraf 14 soldater) Norge 68 (heraf 16 soldater) Sverige 52 (heraf 7 soldater) Island 0 |
Tidligere vice-generalsekretær i FN, Hans Corell siger i et interview med Nyhedsbrevet, at det er vigtig at bidrage, ikke bare finansielt, men også med tropper, da det sender et vigtigt signal og viser ægte engagement. ”På samme tid er nutidens fredsbevarende missioner med flere facetter, end før. Det er derfor vigtigt at være i stand til at bidrage med civile komponenter også for at hjælpe med udviklingen af systemet for retsopgør, demokrati og retsstat. Det betyder, at bidrag ikke bare kan gives gennem tropper, men også med andre bestanddele så som civilt politi, retshåndhævende myndigheder, dommere og så videre.”
Island og Finland har begge mislykkedes med at blive valgt ind i Sikkerhedsrådet og Sverige i Menneskerettighedsrådet med en ”nordisk billet” de sidste par år. I en forskningsartikel kom International Peace Institute til konklusionen, at en af forklaringerne var deres faldende bidrag til FN’s fredsbevarende styrker.
Ifølge Gabelic og Nordin vil mere generøse bidrag til tropperne hjælpe Sveriges kandidatur for et ikke-permanent sæde i Sikkerhedsrådet, og endnu mere vigtigt er det, at det for eksempel kunne ”reducerer sandsynligheden for folkemord i den Centralafrikanske Republik.”
De skriver ydermere: ”Svenske soldater har udført, og udfører stadig, vigtige internationale opgaver med deres gode træning, udstyr og rettigheds- og kønsbaserede principper. Med disse kompetencer, kan Sverige bidrage til at styrke alle FN-indsatser.”
