Den 10. november er International Videnskabsdag for Fred og Udvikling. Denne særlige dag har til formål at fremhæve videnskabens vigtige rolle i at opbygge bedre samfund og inddrage offentligheden i videnskabelige samtaler. Den årlige begivenhed med fokus på forbindelsen mellem videnskab og samfund blev grundlagt på Verdenskonferencen om Videnskab i Budapest i 1999. Målet var at støtte principperne i Erklæringen om Videnskab og Anvendelse af Videnskabelig Viden og samtidig tackle anbefalingerne fra Videnskabsdagsordenen: Plan for Handling.
UNESCO’s Internationale Videnskabsdag for Fred og Udvikling har som hovedformål at fremhæve videnskabens og videnskabsfolkenes afgørende rolle i skabelsen af bæredygtige samfund. Den understreger behovet for at informere og engagere offentligheden i videnskabelige emner og tet unikt perspektiv på den globale søgen efter fred og udvikling.
Årets tema er tillid
I 2023 er temaet “Building Trust in Science,”. Et tema der skal fremhæve tillidens centrale rolle i videnskabelige bestræbelser. Tillid spiller en afgørende rolle i løsningsbas
erede beslutninger for de komplekse udfordringer, som vores verden står overfor. Tillid til videnskab påvirker i høj grad videnskabsfolks adfærd og samfundets opfattelse af videnskabeligt arbejde. Videnskabelige beviser styrker også troværdigheden af politiske beslutninger og opbygger argumenter for hvorfor de skal implementeres.
UNESCO markerer den internationale videnskabsdag med en samling af regeringsrepræsentanter og uddelingen af UNESCO Kalinga-prisen for Promotion of Science 2023. Læs mere om opbygning af tillid til videnskaben ved skæringspunktet mellem videnskab, politik og samfund på UNESCO’s hjemmeside.
‘Kunstig intelligens ændrer livet i de nordiske lande
Kunstig intelligens, eller AI (artificial intelligence), har en betydelig indvirkning over hele verden, herunder i de nordiske lande: Norge, Sverige, Danmark, Island og Finland. Disse nationer har omfavnet AI for at forbedre forskellige aspekter af deres samfund.
Sverige leder vejen inden for digital innovation. Kendt for sine teknologiske fremskridt, er Sverige i front med AI-vedtagelsen. Den svenske regering har udarbejdet en AI-strategi for at udnytte potentialet for økonomisk vækst, tackle samfundsmæssige udfordringer og forbedre offentlige tjenester. Svenske virksomheder har integreret AI for at optimere deres drift, og landet investerer betydeligt i AI-uddannelse og forskning for at forblive førende i dette teknologiske kapløb.
Norge bruger AI som en konkurrencefordel. Norge, med end mindre befolkning men betydelig velstand, fokuserer på AI-indsatser i sektorer, hvor det har en konkurrencefordel. Dette inkluderer sundhedspleje, maritime industrier, offentlig administration, energi og transport. Den norske regering støtter forsknings- og uddannelsesprogrammer for at sikre, at de forbliver attraktive for førende AI-virksomheder og forskningsinstitutioner.
AI baner vejen for en bæredygtig fremtid i Danmark. Danmark omfavner AI som et middel til at fremme bæredygtige levevilkår. Regeringen forpligter sig til ansvarlig udvikling af AI-teknologier. De har endda indført obligatorisk lovgivning om AI og datamoral, der sikrer, at virksomheder offentligt publicerer deres datapolitik. Med denne tilgang er Danmark på vej til at blive en leder inden for AI og datamoral.
Finland: En digital leder med fokus på AI. Finland er en digital leder og engagerer sig aktivt AI. De har en omfattende national strategi for AI, der lægger vægt på AI’s betydning for økonomisk vækst, effektivitet i den offentlige sektor og samfundets levevilkår. Finland fokuserer på forskning og innovation inden for AI. De har en meget stærk og kompetent arbejdsstyrke. Dette gør landet til en nøglespiller på den globale AI-landskab.
Drivkraft for en bedre fremtid
For disse nordiske lande handler AI ikke kun om teknologisk innovation; det handler om at skabe en bæredygtig, konkurrencedygtig og etisk fremtid. Disse lande vil drage fordel af AI’s transformative kraft, for at kunne forbedre forskellige aspekter af deres samfund. De vil omfavne AI som en drivkraft for en bedre fremtid.
AI er ikke længere science fiction; det er her og former den måde, vi lever på i Norden og i verden. Det handler ikke kun om avancerede maskiner og komplekse algoritmer; det handler om at forbedre sundhedspleje, transport, uddannelse og meget mere. Ved at omfavne AI viser de nordiske lande verden, hvordan det kan bruges til at bygge en bedre fremtid.
Læs mere om på UNESCOs hjemmeside eller FN’s mange andre internationale dage her
