A-Ø webstedsindeks

Trækfugle: til månen og tilbage i løbet af et helt liv 

Hvert år flyver verdensmesteren blandt trækfugle, havternen, 70.000 kilometer. Den varsler forårets komme i Arktis, mens den om efteråret flyver mere end 10.000 kilometer for at nyde sommeren på den sydlige halvkugle i Antarktis. 

I løbet af en havternes levetid (op til 30 år) tilbagelægges en distance, der svarer til at flyve til månen og tilbage igen. Verdens trækfugledag fejres to gange om året – i maj og oktober. Det giver god mening, at trækfuglene fejres to gange om året, da de pr. definition er de mest internationale af alle arter. 

Den islandske fotograf Daníel Bergmann nyder trækfuglenes ankomst om foråret. Det er ikke så mærkeligt, for trækfuglene udgør størstedelen af fuglene, der yngler.  

snowy owl in the snow
Sneugle. Foto: Daniel Bergmann.

Store områder i fare 

Fokus på verdensdagen i 2023 er på vandets betydning for trækfuglene. Det er et problem, som Bergmann og andre medlemmer af Fuglavernd (BirdLife Island) er ret bekymrede over, ikke mindst lokalt. 

“Den største ændring i levestedet er planerne om massiv skovrejsning”, siger Bergmann med henvisning til planerne om at plante hundredtusindvis af træer for at erstatte nogle af de store tomme områder, som øen er kendt for. Hensigterne er gode: at lade træerne optage CO2 fra atmosfæren og frigive ilt til gengæld. Men det reducerer også antallet af levesteder for gæs og de vådområder, hvor vadefugle trives. 

eagle flying
Havørn. Foto: Daniel Bergmann.

“Vi mener, at vores ansvar er stort, da Island huser halvdelen af verdens småspovebestand og en tredjedel af hjejlebestanden. Nu er det hensigten at ændre radikalt og hurtigt det miljø, som disse fugle har kendt i århundreder. Dette og massive planer om at bygge vindmøller er emner, som vi følger nøje lokalt.” 

Hvil og tank op 

Bergmann, påpeger, at Island tjener som et mellemlandingssted, en “tankstation”, for tusindvis af fugle, ikke mindst gæs på vej fra Europa til Nordamerika.

Black-tailed godwit
Stor kobbersneppe. Foto: Daniel Bergmann.

Langt de fleste trækfugle er afhængige af vandøkosystemer i løbet af deres livscyklus. Vådområder i indlandet og ved kysten, floder, søer, vandløb, moser og damme er alle vigtige som føde-, drikke- og redepladser og også som steder at hvile og tanke op under deres lange rejser. 

Desværre bliver vandøkosystemerne i stigende grad truet rundt om i verden, og det samme gælder de trækfugle, der er afhængige af dem. Menneskets stigende efterspørgsel efter vand samt forurening og klimaændringer (FN’s verdensmål 13 forsøger at bekæmpe de triste udviklinger på klimaområdet) har en direkte indvirkning på tilgængeligheden af rent vand og mange trækfugles bevaringsstatus.

Læs mere om verdensdagen 2022 her.

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19