UNFPA får ny administrerende direktør

0
426
title

title
FN, New York- UNFPA, FN’ Befolkningsfond, har annonceret tiltrædelsen af Dr. Babatunde Osotimehin som ny administrerende direktør. Han vil afløse Thoraya Ahmed Obaid, når hendes embedstid udløber den 31. december.

 Dr. Babatunde Osotimehin, er af nigeriansk oprindelse, og er i øjeblikket professor i medicin ved universitetet i Ibadan, Nigeria. Han er den afrikanske talsmand for ’Partnerskabet for Mødres, Nyfødtes og Børns Sundhed’ (Partnership for Maternal, Newborn and Child Health). Forud for dette, har han fungeret som sundhedsminister i Nigeria, og som generaldirektør for landets nationale agentur for bekæmpelse af HIV og Aids.

”Dr. Osotimehins kvalifikationer og omfattende erfaring, positionerer ham godt til at lede den globale dagsorden for befolkning og for udvikling, og til at fremme retten til seksuel og reproduktiv sundhed,” sagde T. Obaid. ”Vi vil arbejde tæt sammen med ham for at sikre en vellykket overgang.”

Dr. Osotimehin, der vil overtage hvervet pr.1. januar, vil blive den fjerde administrerende direktør i UNFPA, siden det blev operationaliseret i 1969.