19. februar 2014 – Hvad tror DU ville ske, hvis Sverige blev nødt til at tage imod 1.9 millioner flygtninge på grund af borgerkrig i et naboland? Og hvordan ville finner eller danskere have det, hvis der stod over en million flygtninge på flugt fra krig udenfor deres dør?
Dette er næsten ubegribeligt for os – men virkeligt for flere flygtningemodtagerlande, som Jordan og Libanon, der har taget imod flygtninge, der procentvis svarer til 19.3-20.7 % af deres befolkning.
Det ville svare til, at Sverige modtog omkring 1.9 millioner, og at Danmark, Finland og Norge modtog omkring 1 til 1.15 millioner, og for Island ville det svare til cirka 67 tusind flygtninge.
Men okay, så mange har vi ikke taget imod, tænker du nok. Men industrialiserede lande tager stadig imod størstedelen af verdens flygtninge og kæmper med den byrde, som denne humanitære indsats indebærer. Ikke?
Nej.
80 % af verdens over 11 millioner flygtninge har søgt tilflugt i ulandende, for de flestes vedkommende i nabolande. Dette gælder også for de syriske flygtninge. Over 2.4 millioner syriske flygtninge har fundet vej til deres naboland, og kun omkring 73.000 har søgt tilflugt i Europa.
Da de syriske flygtninge startede med at krydse grænsen til nabolandene, blev de fleste budt velkommen, og nød godt af den ekstraordinære gavmildhed. I Jordan og Libanon boede de første flygtninge hos venner, familie og værtsfamilier. Men som tiden er gået og antallet af flygtninge vokser, er gæstfriheden ved at være opbrugt, og fjendskab mod flygtninge er vokset i regionen.
I mange af lokalsamfundene i regionen er påvirkningen overvældende. Skolerne er blevet nødt til at arbejde i dobbelt-skift for at kunne undervise de syriske børn også. Hospitalssengene er fyldt med syriske patienter. Huslejepriserne er steget og lønningerne er faldet, som et resultat af konkurrencen om boliger og jobs. Der er vandmangel både i Jordan og i Libyen.
Der er også en frygt for at konflikten breder sig til nabolandende, ikke mindst Libanon, hvor nylige bombeangreb er blevet sammenkædet med konflikten.
Ved at holde grænserne åbne og sørge for sikkerhed, har nabolandene reddet hundredtusinder af liv.
De åbne grænser Jordan og Libanons placering er selvfølgelig en grund til det store antal flygtninge. Europa har ikke just fulgt trop.
Ifølge Markku Aikomus, chef for udenrigsanliggender for FN’s Flygtningehøjkommissariat i Sverige, var det ofte svært at komme til Europa som det var – og nu er det nærmest umuligt for de syriske flygtninge at komme lovligt ind i Europa. Dette blev illustreret rigtig godt af den britiske avis The Guardian ved hjælp af deres interaktive test.
”Derfor er der mange, der er endt med at bruge menneskehandlere som eneste mulige udvej for at redde livet. Mange har brugt hele deres opsparing på at komme i sikkerhed, ofte under farlige forhold. Mange er døde i tragiske ulykker, når de har forsøgt at krydse Middelhavet i både der ikke er bygget til havet, og ofte er overfyldte. FN’s Flygtningehøjkommissariat taler for at finde alternativer igennem overføring fra et land til et andet eller ved hjælp af humanitær adgang, eller andre former for mere fleksibel adgang til Europa ved hjælp af arbejds-, studenter-, eller humanitære visa,” siger Aikomus.
Det tætteste de nordiske lande har været på en pludselig tilstrømning af flygtninge, var under Anden Verdenskrig, da omkring 75.000 finske børn blev sendt i sikkerhed hos de nordiske naboer. Sverige tog imod 72.000 børn, Danmark 4200 og Norge omkring 100.
