6. november, 2013 – Selvom menneskeheden altid har talt dets krigsofre i døde og sårede soldater og civile, ødelagte byer og eksistensgrundlag, er miljøet og vilde dør ofte forblevet de upublicerede ofre for krig. Brønde er blevet forurenede, afgrøder brændt af, jorde blevet forgiftede, og dyr dræbt for at vinde militært overtag.
I dag markerer vi en international dag, som har et af de længste navne på listen: ”International Dag mod ødelæggelse af miljøet i krig og væbnede konflikter”.
Nogen gange er konflikter forårsaget af miljømæssige skade og marginaliseringen af lokalbefolkninger, som ikke får økonomisk gavn af udnyttelse af naturressourcer. Men endnu oftere forårsages de også af grådighed. Og, alt for ofte, bliver konflikter drevet af udnyttelsen af naturressourcer som tømmer, mineraler, olie og gas – siden 1990 er mindst 18 voldelige konflikter brudt ud – og ingen af de konfliktramte lande har opnået et enkelt af 2015-målene endnu.
I dag i Central- og Østafrika finansierer ulovlig handel med mineraler, vilde dør, tømmer, trækul og narkotika ulovlige aktiviteter og støtter væbnede grupper og kriminelle netværk. I Somalia for eksempel vurderes det, at den illegale handel med trækul står for en årlig indtjening på op til 384 millioner dollars for oprører og terroristgrupper.
”At fejle i at beskytte og håndtere disse ressourcer på en retfærdig måde, forværre bare sårbarheden for dem, som er mest afhængig af dem, i sær de fattige,” sagde Generalsekretær Ban Ki-moon i sin tale om denne internationale dag.
”Den sikre bortskaffelse af krigsvåben er også en afgørende bekymring. Det er en af de udfordringer, som FN og OPCW (Organisationen for afskaffelsen af kemiske våben) står overfor lige nu i Syrien, hvor tilintetgørelsen af kemiske våben og produktionsfaciliteterne må inkludere strenge miljømæssige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre kemisk forurening, nye miljømæssige uroligheder og folkesundhedsrisici,” siger Ban Ki-moon.
”Miljømæssig forurening inkludere også landminer og ueksploderet krigsmateriale, der udgør en særlig trussel for kvinder og børn, som ofte er mere sårbare på grund af deres daglige aktiviteter. At styrke styringen af naturressourcer og forbedre monitoreringen i konfliktramte lande kan hjælpe med at forhindre ressourcer i at drive konflikter, sende hårdt tiltrængt indtjening mod økonomisk revitalisering og bidrage til en mere varig fred.”
