2014 bliver formentlig det varmeste år der nogensinde er blevet målt

0
437
flickr - arturstaszewski - CC BY-SA 2.0

flickr - arturstaszewski - CC BY-SA 2.0

3.december 2014 – 2014 er på vej til at blive det varmeste år, der nogensinde er blevet målt, viser estimater fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO). Særligt usædvanligt høje havtemperaturer har spillet en rolle. De høje havtemperaturer har også bidraget til exceptionelt meget nedbør, oversvømmelser i mange lande og ekstrem tørke i andre.

”De informationer vi har tilgængelige for 2014 indikerer, at fjorten ud af de femten varmeste år, der er blevet mål har været i det 21.århundrede,” siger WMO’s generalsekretær Michel Jarraud. ”Det globale opvarmning holder ingen pauser.”

WMO’s foreløbige erklæring ved ’Status of the Global Climate 2014’ indikerer, at de gennemsnitlige globale lufttemperaturer ved land og havoverflader fra januar til oktober var omkring 0,57° celsius over gennemsnittet på 14° for perioden mellem 1961-1990 og 0,09° varmere end gennemsnittet de seneste ti år (2004-2013).

Hvis november og december fortsætter efter samme mønster som hidtil vil det sandsynligvis blive det varmeste nogensinde foran 2010, 2005 og 1998. Dette understøtter forventningen om, at der på lang sigt vil blive varmere og varmere på jorden. Det er dog samtidig værd at notere sig, at forskellen mellem de varmeste år er meget små og at forskellige dataset viser lidt forskellige resultater.

”Det vi så i 2014 er overensstemmende med vores forventninger i forhold til klimaforandringer. Varme der slår alle rekorder kombineret med voldsom nedbør og oversvømmelser, som ødelægger folks levebrød og liv. Det der er særligt bekymrende i år er de høje vandtemperaturer ved overfladen af oceanerne, også på den nordlige halvkugle, fortsætter Michel Jarraud.

Den foreløbige erklæring kommer forud for klimaforhandlinger i Peru, der startede i mandags og som forventes at være en forløber til en ny og effektiv universel klimaaftale i Paris i 2015.

Brugbare links

Overordnet info om Klimakonferencen, COP20, i Lima

Dystre fremtidsudsigter i FN’s nye klimarapport

Naturkatastrofer driver tre gange så mange på flugt som militære konflikter