December 2014 – Det er en gængs myte, at klimaforandringer i de nordiske lande vil føre til et mere behageligt klima i Norden. Denne myte afkræfter en række ekspert dog. I stedet vil vejret blive varmere, mere ekstremt og mere vådt.
Den hidtidigt målte klimaudvikling i Danmark er særligt siden midten af det 20. århundrede gået i samme retning som de forventede fremtidige forandringer. Dog er de observerede ændringer lidt større end forventet ud fra klimamodellernes estimater. Således er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5ºC siden 1870.
Somrene er allerede varmere end før i tiden og denne trend vil fortsætte i de kommende år. Samtidig vil der være flere og længere perioder med hedebølger.
I resten af Norden ses lignende tendenser og for dem der elsker vintre med sne, ser fremtiden ikke alt for lys ud. Et varmere klima vil nemlig betyde våde og mørke vintre med regn og meget få solskinstimer.
Det varmere vejr vil således føre til mindre sne og vil eksempelvis betyde, at mængden af dage med snedække i det sydlige Finland vil blive mere end halveret de næste 100 år.
Det forudsiges også, at et varmere klima vil medføre mere overskyet vejr om vinteren, hvilket med andre ord betyder færre solskinstimer. I Finland er skydækket i starten af vinteren allerede omkring 80 % i den tidlige vinter, et tal der vil øges i de kommende år.
Mere nedbør
Den globale opvarmning forøger også atmosfærens indhold af vanddamp, hvilket fører til en stigning i den globale nedbør. Også for Norden peger klimamodellerne på, at den globale opvarmning medfører et ændret nedbørsmønster både med hensyn til mængden og intensiteten af nedbøren.
Stigningen i nedbørsmængden fordeler sig ikke ligeligt over de fire årstider, og DMI forventer specielt mere nedbør om vinteren.
Mere nedbør øger presset på kloakeringssystemet og gør det sværere at holde vandreservoirer rene. Eksempelvis estimeres det, at en opgradering af vand- og afløbssystemerne på grund af klimaforandring vil koste omkring 500 milliarder norske kroner.
Mere ustadigt vejr og voldsommere storme
I Danmark, Sverige og Norge kommer storme til at være et seriøst problem i fremtiden.
Danmark oplevede sidste år de ødelæggende virkninger af stormene Allan og Bodil med flere dødsfald til følge, men det forudsiges, at stormene i fremtiden bliver mere voldsomme end på nuværende tidspunkt. Der vil ikke nødvendigvis være en forøget mængde storme, men styrken forventes at tage til, hvilken uundgåeligt vil føre til større ødelæggelser i fremtiden.
Gletsjere
Selvom Island ifølge undersøgelser ikke i lige så høj grad bliver påvirket af storme, kommet landet til at have et andet problem: smeltende gletsjere. Udover at være en stor turistattraktion giver gletsjer floder også strøm til hovedparten af landet.
”Nogle af Islands gletsjere er allerede smeltet og flere andre vil forsvinde indenfor et årti eller to,” siger Helgi Bjornsson, som er en af de førende eksperter i gletsjere og klimaforandring.
Dette er et stort problem, da der på lang sigt derfor vil være mindre vand til at drive turbinerne og til at slukke islændingenes tørst, alt imens der også kan opstå støvstorme og erosion.
Oversvømmelser
Ligeledes bliver det et problem, at vandstanden i verdenshavene kommer til at stige. Fremtidige vandstandsstigninger afhænger i høj grad af afsmeltningen af sne og is samt vandets opvarmning. Størrelsen af isafsmeltningen er forbundet med stor usikkerhed.
I Norge forventes denne stigning at være på 40 til 85 centimeter, hvilket bl.a. vil oversvømme dele af Bergen. Beregninger fra FN viser også, at vandstanden kan stige med helt op til en meter i 2100 med pessimistiske scenarie, og hvis ikke der tages affære i kampen for klimaet.
Ifølge DMI vil stigningen i havniveauet i Danmark kompenseres delvist af landhævninger, særligt for nordlige områder, ligesom der kan være mindre forskelle i vandstandsændringerne mellem landsdelene. Ændringerne i middelvandstand vil sammen med ændrede vindmønstre dog føre til øgede stormflodshøjder, særligt i Vadehavet.
Brugbare links
DMI rapport om fremtidige klimaforandringer i Danmark
Relaterede artikler
Dystre fremtidsudsigter i FN’s nye klimarapport
100 ton is skaber opmærksomhed omkring klimaforandring
Naturkatastrofer driver tre gange så mange på flugt som militære konflikter
