40 år med klimaadvarsler: Vi kan ikke påstå, at vi ikke vidste det

Hedebølger, skovbrande, oversvømmelser… pludselig er klimaforandringerne tilbage på forsiderne. Man kan hurtigt få indtrykket af, at verden først nu er blevet klar over klimakatastrofens omfang.

Det er ikke, fordi vi ikke er blevet advaret. I kølvandet på en række hedebølger står vi nu ansigt til ansigt med forskernes konklusioner: Europa opvarmes hurtigere end resten af planeten. Og vi har vidst det i årevis. Siden 2022 har man været klar over, at opvarmningen sker dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit…

Vækst skaber forurening, som planeten ikke kan absorbere

Siden begyndelsen af 1970’erne er der med Meadows-rapporten blevet advaret om den økonomiske væksts indvirkning på miljøet. Selv om bekymringen på daværende tidspunkt var, at der ikke ville være tilstrækkelig olie til at dække efterspørgslen, påpegede rapporten samtidig, at væksten forårsagede alvorlig forurening – og at planeten formentlig ville have en grænse for, hvor meget den kunne absorbere.

I det følgende årti blev den største ekspertgruppe på området nedsat: FN’s klimapanel, IPCC.

IPCC: udarbejdet klimarapporter siden 1990

I 1988 oprettede to FN-agenturer sammen FN’s klimapanel (IPCC). Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) og FN’s miljøprogram (UNEP) oprettede dette permanente videnskabelige råd, længe før klimaudfordringerne var alment kendt.

Global opvarmning findes (1990)

I 1990 offentliggjorde IPCC sin første statusrapport, der omfattede vurderinger fra 400 forskere. Den erklærede, at den globale opvarmning var reel, og opfordrede til øjeblikkelig handling for at håndtere den.

Allerede dengang anerkendte det internationale samfund, at klimarisikoen krævede dedikeret global ekspertise.

Krisen bliver tydeligere, år for år…

1995 — “Påviselig menneskelig indvirkning” på klimaet nævnes for første gang.

“Spørgsmålet er ikke, hvorvidt klimaet er i forandring, men om vi i lyset af denne nødsituation kan tilpasse os hurtigt nok”, sagde FN’s generalsekretær Kofi Annan i 2006.

2007 — Den globale opvarmning betegnes som “utvetydig” og forbindes i vid udstrækning med udledningen af drivhusgasser.

2014 — Der er ekstremt stor sandsynlighed (over 95 %) for, at menneskelig aktivitet har været hovedårsagen til den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede.

“Vi er den sidste generation, der kan sætte en stopper for klimaændringerne,” sagde daværende generalsekretær Ban Ki-moon i 2015.

2018 — En detaljeret rapport belyser konsekvenserne af en temperaturstigning på 1,5 grader.

2022 — En ny rapport henviser til “uoprettelig skade“.

Denne rapport er et “atlas over menneskelige lidelser og et ærgerligt vidnesbyrd om mislykket klimalederskab”, erklærede FN’s generalsekretær António Guterres og fordømte et “kriminelt lederskabssvigt”.

Efter hans mening var det allerede på høje tid at pege fingeren mod de ansvarlige og give dødsstødet til kul og fossile brændstoffer.

“I over tre årtier har I fortalt os om farerne ved at lade opvarmningen af planeten stå til. Verden lyttede, men hørte ikke efter“, tilføjede Inger Andersen, eksekutiv-direktør for FN’s miljøprogram, under fremlæggelsen af IPCC-rapporten.

Hvert år brænder hundredtusindvis af hektar skov – fra Australien (afbildet) og Canada til Europa og Amazonas © Unsplash/Matt Palmer

Over 30 år med klimatopmøder

Mens forskerne slår alarm, bevæger FN’s diplomatiske maskineri sig fremad.

1992: Riokonferencen førte til FN’s Klimakonvention (UNFCCC), som trådte i kraft i 1994. FN’s klimakonvention har afholdt klimatopmøder lige siden.

1997: Kyotoprotokollen fastsatte de første kvantificerede forpligtelser til at reducere udledningerne af drivhusgasser for industrialiserede lande.

2015: Parisaftalen var den første til at fastsætte et fælles mål: at begrænse den globale opvarmning til under 2, helst under 1,5 grader Celsius, sammenlignet med niveauet før den industrielle revolution – inden udgangen af dette århundrede.

Mangel på politisk vilje

Uanset om det var Kofi Annan, derefter Ban Ki-moon og slutteligt António Guterres, har alle FN’s generalsekretærer fordømt den manglende politiske vilje og understreget behovet for hurtig handling i tråd med de internationale forpligtelser.

Før dem havde Boutros Boutros-Ghali i 1995 forudsagt i en opinionsartikel, at alle disse udfordringer ville blive taget op på global skala, og at de kun i meget begrænset omfang kan behandles på nationalstatsniveau.

Et par år efter den bølge af håb, som Parisaftalen medførte, udgav FN’s Klimakonvention i 2021 en sammenfattende rapport, hvori det fremgik, at globale tiltag stort set var utilstrækkelige.

FN advarede derefter om, at alle disse tiltag satte os i kurs mod en stigning på cirka 2,7 grader i forhold til det førindustrielle niveau og dermed langt fra de grænser, der blev fastslået i Parisaftalen.

“Menneskeheden står med et valg: samarbejde eller undergang. Enten bliver det en klima-solidaritetspagt — eller kollektiv selvmordspagt,” erklærede FN’s generalsekretær i november 2022 på COP27 i Sharm el-Sheikh i Egypten.

FN-chefen påpegede, at planeten hurtigt bevægede sig nærmere vendepunkter, der ville kunne medføre uigenkaldeligt “klimakaos”, og tilføjede: “vi er på en motorvej mod klimahelvede med foden på speederen.”