03.04.2015 – Pressefriheden er i globalt forfald og journalistik er blevet en farlig profession med mere end de 1,000 journalister som er blevet dræbt siden 1992.
Fremgangen af militante ekstremister og kriminelle bander som kidnapper og dræber journalister, sammen med regeringers stigende undertrykkelse i terrorbekæmpelsens navn, udgør tidens største trussel mod journalistik.
Den internationale dag for pressefriheden den 3. maj påminder regeringer om behovet for at leve op til deres forpligtelser om at respektere pressefriheden. Det er også en dag for refleksion blandt professionelle mediefolk om spørgsmål af pressefriheden og faglig etik.
Journalister bliver brugt som lokkemad i voldelige propagandakrige til at tiltrække global opmærksomhed. IS’s barbariske halshugninger af journalister er blot et eksempel herpå. Ifølge Journalister Uden Grænser udgør ikke-statslige aktører den største fysiske trussel mod journalister i mange lande. I mange ustabile regimer bliver medier også brugt som et strategisk mål, til at mobilisere støtte, mens individers stemmer kvæles og hele samfund lammes.
Eritrea og Nordkorea er de to lande, som er kåret til at være de mest censurerede og restriktive i verden. Ifølge komiteen for beskyttelse af journalister (CPJ) bruger disse lande en kombination af mediemonopol, chikane, spionage, trusler om fængsling og restriktioner af journalisters ind- og udrejse af deres land, for at fastholde deres magtgreb.
I Syrien har regimets konstante kamp for at fastholde sit jerngreb gjort det til det farligste sted i verden at være journalist. Krisen har også haft regionale efterdønninger og har forstærket mediepolariseringen i Libanon, ifølge Journalister Uden Grænser.
Truslen er dog ikke kun begrænset til verdens brændpunkter. I den anden ende af spektret ses en tendens til at lande overfortolker deres nationale sikkerhedsbehov på bekostning af vitale informationsstrømme. I overvågningssamfund lægger censuren låg på retten til at blive informeret og få information.
”Journalister bliver fanget i en terrordynamik, hvor de på den ene side trues af ikke-statslige aktører, som gør dem til skydeskive, og på den anden side får indskrænket deres civile rettigheder, heriblandt pressefriheden, i terrorbekæmpelsens navn,” sagde Joel Simon, direktør for CPJ til offentliggørelsen af Komiteens rapport for 2015. Direktøren sagde, at rapporten gav nyt indblik ”i de myriader af trusler – fra overvågning og selvcensur til vold og fængsling – som sammen konstituerer den mest dødelige og farlige periode for journalister i nyere historie.”
Trenden udgør en voksende global trussel, som også bringer pressefriheden i fare i lande, som betragtes som demokratier.
Tid for årvågenhed
”Hver syvende dag, bliver en journalist dræbt for at udføre sit arbejde. Ni ud af ti af disse sager forbliver uopklarede. Mange flere journalister gøres til ofre for intimidering og chikane, for trusler og vold. Det er fuldstændigt uacceptabelt”, indledte generaldirektør Irina Bokova til UNESCO’s debat om pressefrihed ”Journalistik efter Charlie” den 14. januar 2015.
Den internationale dag for pressefrihed er derfor en stærk påmindelse om, at publikationer bliver censureret, suspenderet og lukket, mens journalister, redaktører og udgivere bliver chikaneret, overfaldet, tilbageholdt og endda myrdet, verden over. Den internationale dag er også en dag til minde om alle de journalister, som har betalt den højeste pris for at levere nyheder.
”Det ville være frygteligt hvis de tragedier som har ramt journalister i 2014 blot var isolerede tilfælde – hvis vi kunne afskrive dette år som et mareridt og komme videre. Men med mere end de 1,000 journalister som er blevet dræbt siden 1992 og med det dødelige angreb på Charlie Hedbo tidligere i 2015, står det klart, at truslerne er kommet for blive.” sagde den ledende internationale korrespondent på CNN, Christiane Amanpour, UNESCO’s Goodwill-ambassadør for pressefrihed. ”Alt i alt illustrerer de, at årvågenhed aldrig har været mere afgørende, eller vanskeligere, for den frie presse i hele verden.”
Forpligtelsen til at sikre pressefriheden er afgørende for at udnytte kulturel pluralisme; det kritiske samfund, de kritisktænkende borgere og en presse, der tør udfordre og stille spørgsmål. Pressefriheden er derfor stærkt forbundet til målet om god regeringsførelse og effektive institutioner, som er afgørende for at afføde demokratiseringsprocesser og som er den kraftfulde lim, der holder demokratier sammen.
