22.8.2016 – At styre spredningen af Zika-virussen er en presserende udfordring i hele Brasilien og i mange områder af Latinamerika og Caribien. I byen Campina Grande, der ligger i det nordøstlige Brasilien, er det blevet en integreret del af skoleforløbet at forhindre spredning af Zika-virussen gennem smitte fra Aedes aegypti-myg, samt spredning af dengue, chikungunya, gul feber, og samtidig lære at undgå at blive bidt.
”Som en del af musikundervisningen lærer børnene de traditionelle brasilianske sange, hvor teksterne er ændret til at handle om farerne ved myg,” siger Ana Maria Pereira da Silva, rektor for Maria das Vitórias kommuneskole i det fattige område, Bairro das Cidades, i udkanten af Campina Grande. ”Som en del af videnskabsundervisningen lærer de at lave en traditionel, billig myggebalsam fra citron, sprit, nelliker og olie. I billedkunsttimerne tegner og farvelægger de myg og måder at forhindre dem fra at reproduceres.”

Børnene i Campina Grandes 120 kommuneskoler hjælper med at sprede ordet om at stoppe virussen, eftersom begrænset arbejdskraft, stramme budgetter og forholdets presserende karakter har gjort det udfordrende at nå ud til de i alt 100.000 husstande i byen. At banke på naboernes døre er ikke kun en vigtig samfundstjeneste men også en fremragende læringsoplevelse for børnene; det giver dem muligheden for at undervise voksne i nabolaget, deres forældre og familiemedlemmer i, hvad de har lært i skolen.
”Sørg altid for at komme af med skraldet, hold huset meget rent, sørg for at vandflasker er tomme og vender på hovedet, og hvis du har blomster eller planter, skal eventuelt ekstra vand under potten dækkes med sand,” forklarer 10-årige Maria Eduarda under et husbesøg.
Når adspurgt om hvordan han har det med indflydelsen af sin samfundstjeneste, svarer 11-årige Miguel med et smil på læben, at ”Det føles godt, fordi vi udretter gode ting i vores nabolag.”








