De nordiske ledere levede op til deres landes omdømme om at være stærke fortalere for udviklingsstøtte, grøn vækst og ligestilling mellem kønnene i deres taler ved den 68. Generalforsamling.
Hvis det var forudsigeligt, beviste Sveriges statsminister Fredrik Reinfelt, at en nordisk leder kan overraske et publikum, da han brugte en usædvanlig metafor til at advare mod protektionisme som et værktøj for at styrke udvikling. ”Lad mig illustrere det gennem et slående eksempel,” sagde han. ”Verdenshandelsorganisationen alene betaler forbrugere og stater i rige lande 350 milliarder US dollars årligt for at støtte landbruget, tilstrækkeligt til at flyve alle deres 41 millioner mælkekøet rundt om jorden på første klasse.”
Selvom deres eksempler ikke altid var lige så fantasifulde, diskuterede alle de nordiske talspersoner post-2015 udviklingsdagsordenen i deres taler. De understregede vigtigheden af at inkludere bæredygtig udvikling og ligestilling mellem kønnene på dagsordenen.
Ib Petersen, ambassadør ved Danmarks faste mission ved FN, mindede Generalforsamlingen om, at hans land – ligesom Norge og Sverige – er et af de kun fem lande, som har nået FN’s mål om at bruge 0.7 % af BNI på officiel udviklingsstøtte. ”Danmark er forpligtet til at bære sin del af det kollektive ansvar. I 2012 gav Danmark 0.83 % af sit BNI som officiel udviklingsstøtte og Danmark har levet op til det internationale mål på 0.7 % siden 1978,” sagde ambassadøren.
Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide mindede Generalforsamlingen om, at de nordiske landes klimaændringer ikke var en teori, men hverdagens realiteter: ”Der, hvor jeg bor, ser vi global opvarmning helt tæt på. Mens polariskappen smelter, bliver vi mindet om vores fælles ansvar for at redde planetens klima. I dag er det Arktiske Hav åben for menneskelig aktivitet på måder, som var svære at forestille sig bare nogle få år tilbage.”
Den finske udenrigsminister Erkki Tuomioja brugte dramatiske ord til at beskrive problemets alvor. ”Når vi står overfor hurtigt fremadskridende klimaforandringer og det voksende tab af biodiversitet har vi, i bedste tilfælde, kun et par årtier til at nå økologisk, social og økonomisk bæredygtighed,” sagde han.
Den sidste tid har det været diskussioner om de nordiske landes rolle i FN, specielt efter tilbageslagene, som landene har haft efter at have ansøgt om nøglepositioner i FN. Temaet blev diskuteret ved et seminar kaldet: Are the Nordic values at stake in the UN (Er de nordiske værdier på spil i FN) ved Hanaholmen kulturcenter i Finland.
”De seneste nederlag for de nordiske lande i FN har gjort, at vi nu stiller spørgsmål ved, hvordan verden har ændret sig omkring os og, hvordan vi kan tilpasse os disse nye omstændigheder,” sagde udenrigsminister Tuomioja i sin åbningstale ved seminaret.
Ændringerne i FN-systemet reflekterer ændringerne, som er sket i globale magtrelationer: ”Antallet af nøglespillere er blevet øget sammen med det øgede potentiale blandt globale aktører i Syd. Antallet af aktører generelt er også meget højere, end det har været tidligere. Vi ser klart, at konkurrence indenfor FN er steget meget,” tilføjede Tuomoija.
På trods af nederlagene forklarede Tuomioja, at det nordiske samarbejde i FN fortsat er vigtigt. ”For at kunne påvirke kræves der en koordineret, systematiske og fokuseret indsats. Jeg tror, det er på tide for de nordiske lande at samarbejde tættere og fokusere på aktiviteter med fælles interesse.”
I en udtalelse i anledning af seminaret sagde de nordiske FN-forbundskontorer, at det er vigtigt ikke at erstatte det nordiske samarbejde med samarbejde på EU-niveau. De anbefalede en fortsættelse og videreudvikling af det nordiske samarbejde.
De nordiske FN-forbund tror på, at nordisk samarbejde er vigtigt, fordi det signalerer et yderligere engagement til FN: ”Samarbejdet i FN signalere, at de nordiske lande er klar til at tage ansvar i FN og dets handlinger. Dette er specielt vigtigt i forhold til Norge og Island, som ikke er medlemmer af EU,” lød udtalelsen fra de nordiske FN-forbund.
Ved Generalforsamlingen var de nordiske ledere fortalere for at reformere FN, men bemærkede også vigtigheden af FN som en global magt.
”Hver dag gør FN en forskel i utallige menneskers liv over hele verden – ved at hjælpe flygtninge, sørge for humanitær hjælp og redde børneliv,” sagde Gunnar Bragi Sveinsson, Islands udenrigsminister.
