Civilsamfundet puster liv i demokratiet

0
107
Demokratidag

Demokratidag

14.9.2015 – Demokrati bør ikke reduceres til et tomt begreb. Demokrati er retten til selvbestemmelse og et nødvendigt instrument på vejen mod en mere fredelig, retfærdig og stabil verden. Desværre er civilsamfundet sat under stort pres i både lande uden tradition for demokrati og lande, der angiveligt er demokratiske. Der kommer hele tiden større og større afstand imellem de folkevalgte og folket, og denne tendens har vist sig i en bølge af større protestbevægelser verden over.

15. september er international demokratidag, og dette års tema er civilsamfundets rolle og vigtighed.

”Civilsamfundet puster liv i demokratiet,” siger FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i sin pressemeddelelse op til dagen. ”Dette er især tydeligt i verdens mest levende og stabile demokratier, hvor regeringer og civilsamfundet arbejder sammen for at opnå fælles mål. Civilsamfundet har aldrig været vigtigere end nu. Snart begynder implementeringen af FN’s nye verdensmål, som alle verdens regeringer er blevet enige om. Men for civilsamfundet er handlerummet blevet mindre – det er måske endda ved at forsvinde,” siger Ban.

Demokrati er et begreb, der alt for ofte i bliver brugt i flæng, står der i en fælles udtalelse fra de to FN-eksperter i demokratiske processer Alfred de Zayas og Maina Kiai

”Folk kan se, at regeringer og demokratiet fejler, og protester er ofte deres sidste mulighed for at blive hørt. Regeringer besvarer i stigende folkets uenighed med mere undertrykkelse, hvilket i sidste ende intet har med demokrati at gøre,” skriver de Zayas og Kiai.

”Samtidig er vi vidne til, at demokratiet bliver undergravet af den stigende indflydelse fra stærke aktører uden demokratisk legitimitet – det gælder blandt andet det militær-industrielle kompleks, transnationale virksomheder, finansielle institutioner, investorer og medicinal-, olie- og mineindustriens lobbyarbejde. Demokratisk valgte regeringer og styreformer bliver tilsidesat af aktører, der ikke er underlagt demokratisk kontrol, og som udnytter deres størrelse og vigtighed til at sikre, at deres interesser bliver sat over befolkningens.”

“Et land er ikke demokratisk, blot fordi der bliver afholdt valg,” siger de Zayas. Ifølge ham sker det vigtigste imellem valgene:

”Er folket i stand til at råbe op, involvere og påvirke deres ledere? Er der en sammenhæng mellem folkets behov, folkets vilje og den politik, som de bliver mødt af, og som påvirker dem? Er der mødefrihed for folket, så de kan samles, når der ikke er nogen andre muligheder for at give udtryk for deres utilfredshed? Bliver fredelige uoverensstemmelser tolereret og endda budt velkommen, så der ikke blot er en enkelt gruppe af mennesker, der tager monopol på den offentlige opinion?”