A-Ø webstedsindeks

Donorkonference i Bruxelles: fra ord til handling 

“I dag er en virkelig god dag for international solidaritet. Sammen med vores partnere har vi samlet set indsamlet i alt 7 milliarder euro til støtte for befolkningen i Tyrkiet og Syrien efter de ødelæggende jordskælv. Mere end halvdelen af dette løfte kommer fra Team Europe. Vi har vist verden, at vi støtter dem, der har brug for hjælp. Og vi støtter altid op om vores partnere.” 

Disse ord sagde Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, i sin åbningserklæring til donorkonferencen i Bruxelles i mandags. I samarbejde med den svenske statsminister Ulf Kristersson, der repræsenterede det svenske formandskab for EU’s Råd, blev der på donorkonferencen givet tilsagn om i alt 7 milliarder euro, herunder 6,05 milliarder euro i gavebistand og lån til Tyrkiet og 950 millioner i tilskud til Syrien. 

Nøgleordene for topkonferencen var genopretning, genopbygning og solidaritet med befolkningen i Syrien og Tyrkiet, og talerne var enige om, at hospitaler, skoler og hjem skal genopbygges, og at befolkningen i Syrien og Tyrkiet skal tilbydes en stabil hverdag. 

Ursula von der Leyen indledte indsamlingen af midler ved at love en milliard euro til genopbygning i Tyrkiet og 108 millioner euro til humanitær bistand i Syrien. Den svenske statsminister Ulf Kristersson meddelte, at Sverige vil give 500 millioner svenske kroner (45 millioner euro). 

“Mødet i dag havde ét vigtigt mål: at omsætte vores ord om medfølelse og solidaritet til handling, og at yde en stærk, effektiv og koordineret indsats for at hjælpe de mennesker, der er ramt af de ødelæggende jordskælv,” sagde Kristersson. 

Konferencen var åben for EU’s medlemsstater, nabolande, FN-medlemmer, internationale finansielle institutioner og andre relevante interessenter og havde til formål at koordinere donorernes reaktion og støtte den hurtige genopretning og nødhjælp i de berørte områder i Tyrkiet og Syrien. Konferencen blev ledet af kommissæren med ansvar for naboskabs- og udvidelsesforhandlinger, Olivér Várhelyi, og den svenske minister for internationalt udviklingssamarbejde og udenrigshandel, Johan Forssell. 

Women-Syria-European-Union
En kvinde i Syrien. Foto: Den Europæiske Union, 2023

Beslutninger med langsigtet betydning

Konferencens dagsorden omfattede en videotale af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, og en præsentation af El-Mostafa Benlamlih, FN’s Resident Coordinator and Humanitarian Coordinator. 

“De beslutninger, vi træffer nu, vil få betydning for de kommende årtier,” udtalte Achim Steiner, undergeneralsekretær og UNDP-administrator, næstformand for FN’s gruppe for bæredygtig udvikling. 

Den 6. februar ramte et kraftigt jordskælv med en styrke på 7,8 – et af de kraftigste jordskælv i regionen i mere end 100 år – den sydøstlige del af Anatolien i Tyrkiet og ramte 11 provinser i Tyrkiet og 6 guvernementer i Syrien. Et andet kraftigt jordskælv på 7,5 fandt sted samme dag. Ifølge de seneste oplysninger er 49.000 mennesker døde, og mere end 230.000 bygninger blev beskadiget eller ødelagt efter jordskælvene. 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19