Én for alle

0
72
Ban Ki-Moon. Fotot: FN-foto

Ban Ki-Moon. Fotot: FN-foto

Maj 2015 – Da Ban Ki-Moon ved udgangen af 2016 går af som generalsekretær for FN, er spekulationerne omkring hvem der skal blive hans efterfølger begyndt at simre. For de internationale eksperter som debatterer emnet, står to ting klart: det er tid til en østeuropæisk kandidat og til at en kvinde sidder i FN’s førersæde.

FN's Sikkerhedsråd. FN-FotoDe første gisninger er baseret på FN’s regionale rotationssystem. Østeuropa, et område som rundt regnet svarer til den gamle sovjetiske blok, har endnu ikke haft muligheden for at bære generalsekretærtitlen. Ud af de otte tidligeregeneralsekretærer, har tre været fra den vestlige blok, to fra Afrika og en fra Latinamerika.

Derudover har alle lederne været mænd. Derfor synes mange at dele holdningen som blev bragt i  ”Washington Post” , navnligt at ”valget af en kvindelige generalsekretær vil sende et stærkt og inspirerende budskab i denne svære tid.”

Andre synlige fortalere er ’Lighed Nu’, en international organisation, som kæmper for kvinder og pigers rettigheder. Sammen med andre NGO’er har Lighed Nu lanceret en online kampagne i maj, som promoverer fem kompetente kvindelige kandidater. Kampagnen ”1 for 7 milliarder: find den bedste leder for FN” er bl.a. støttet af Finlands FN-forbund.

Topkandidaterne

Irina Bokova Foto FN Foto.I lyset af disse forhold er det nok ikke ren tilfældighed at de kandidater, som vurderes at stå til posten er Irina Bokova, den bulgariske dipolomat, som for anden gang i træk, er leder for FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur (UNESCO).  Ifølge David Clark, formanden for den russiske føderation, kan man slå mange flueben ved Bokova: hun er sværvægter når det gælder FN-erfaring, hun er uddannet i Washington og Moskva, taler flydende i fransk, og hun er blevet nomineret af hendes egen regering – en af de eneste i regionen, som har formået at bevare venlige bånd til Rusland.

De øvrige rivaler i Østeuropa til posten er alle mænd. Størstedelen af de kvindelige udfordrere er alle fra andre regioner. I Latinamerika kan nævnes en række velkvalificerede kandidater, såsom den chilenske præsident Michelle Bachelet og den colombianske udenrigsminister Maria Ángela Holguín Cuéllar. Fra den vestlige blok bliver navnet Helen Clark ofte nævnt, New Zealands tidligere statsminister og nuværende leder for FN’s udviklingsprogram (UNDP). Kandidaternes nationalitet betyder ikke nødvendigvis at de ikke kan vinde, men det kan betyde, at de står overfor en større udfordring.

Udvælgelsesfasen

En helt anden debat drejer sig om selve udvælgelsen af generalsekretæren. De Ældre, en gruppe af tidligere verdensledere, heriblandt FN’s tidligere generalsekretær, Kofi Annan, påpegede, at FN lederen indtil nu er blevet udvalgt af FN’s fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, som har forhandlet sig frem til en kandidat bag lukkede døre.

”Imens er resten af verden nærmest udelukket fra processen, der bestemmer hvilke kandidater der udvælges og på hvilket grundlag,” skrev De Ældre i en pressemeddelelse.

De Ældre. Foto: Flickr / CC BY ND 2Iblandt kritikerne er Shashi Tharoor, en indisk jurist og forhenværende FN diplomat, hvis tidligere kandidatur som generalsekretær blev nedstemt i 2007 under amerikansk veto.

”De fem permanente (P5) medlemmer besidder stor magt i kraft af deres vetoret. En kandidat som bliver accepteret af flertallet, men som får én vetostemme, er en død fisk i vandet. Det er et politisk job, og beslutningen om at vælge en generalsekretær vil ligeledes principielt være politiseret af P5.”

De som ekskluderes fra processen, såsom de galoperende vækstøkonomier, Indien og  Brazilien, ser ikke længere grund til hvorfor beslutningsprocessen skal forbeholdes de fem stater, som tilfældigvis vandt krigen for 70 år siden. De vil have retten til at nominere kandidater, interviewe dem åbent og udvælge dem fra en selekteret liste.

Et andet langsigtet reforminitiativ har foreslået, at generalsekretæren skal sidde i syvårig periode, med mulighed for genvælgelse. Argumentet er, at dette vil skabe mere stabilitet og mindske fristelsen til at generalsekretærens afgørelser eller handlinger påvirkes af beregninger om at blive genvalgt. Disse ændringerne ville kunne blive implementeret af FN’s generalforsamling, uden at dette vil medføre ændringer i FN-pagten.

Den nordiske vinkel

Når det kommer til de nordiske lande, er der blevet sået tvivl i Sverige og Danmark om hvorledes de kunne kvalificere sig til selektionsprocessen. Sidste år foreslog den svenske avis ’Dagens Industri’, at den tidligere statsminister Fredrik Reinfeldt kunne blive valgt, mens danske medier pegede på Helle Thorning-Schmidt som en af topkandidaterne. Desværre synes disse kalkulationer at være forbeholdt den nordiske presse, og det virker usandsynligt at FN vil vælge en nordisk generalsekretær før 2022.

Artiklen er en del af UNRIC’s nyhedsbrev, maj 2015.