April 2015 – Under sit seneste besøg til Sverige bekræfter FN’s undersøgelseskommission for menneskerettigheder i Eritrea alvorlige tegn på menneskerettighedsbrud i Eritrea. Omkring 10,000 eritreere i eksil er bosat i Sverige og udgør en af de største diasporaer i Europa.
På baggrund af FN’s menneskerettighedsråds ”dybe bekymringer over de fortsatte alvorlige krænkelser af menneskerettighederne fra de eritreiske myndigheder mod deres egen befolkning” nedsatte mennskerettighedsrådet en undersøgelseskommission i juni 2014 for at undersøge de påståede menneskerettighedsbrud i Eritrea, som blev fremsat af FN’s særlige udsending for menneskerettigheder i Eritrea, samt ajourføre rådet om udviklingen i det konfliktfyldte land.
Kommissionen forventes at fremlægge sine endelige konklusioner i juni 2015, hvor undersøgelseskommissionens mandat udløber. Konklusionerne kan have afgørende konsekvenser for tusindvis af eritreeres asylstatus i Europa.
”Meget klare tegn på menneskerettighedsbrud”
Lige op til sit besøg til Sverige ajourførte undersøgelseskommissionen Menneskerettighedsrådet om situationen, i Geneve, den 16. marts.
På baggrund af 500 medlemmer af den eritreiske diasporas udsagn, fremsatte kommissionen sine store bekymringer overfor Menneskerettighedsrådet og understregede de ”meget klare tegn” på overtrædelser af menneskerettigheder.
Ydermere fremhævede kommissionen en anden presserende dimension i situationen i Eritrea, navnlig ”ingen krig, ingen fred” sloganet, som eftersigende er fremherskende i landet.
Eritrea er blevet ”et land hvor tilbageholdelse er en almindelig kendsgerning”, hvor grundloven aldrig er blevet indført, og hvor der ikke er nogen siddende nationalforsamling. “Der er ingen retsstat i landet og ingen bliver holdt ansvarlige for at krænke grupper eller enkeltpersoners rettigheder.”
Regeringen har indskrænket de fleste frihedsrettigheder; alt fra den frie bevægelighed til ytringsfriheden, fra religionsfriheden til forsamlingsfriheden. Myndighederne udnytter sit store netværk af spioner til at fastholde sit jerngreb. Militæret gennemsyrer hele samfundet, bl.a. gennem militærtjenesten, som er universel og bindende på ubestemt tid.
”Er det overraskende at hundredvis af eritreere, under disse omstændigheder, vælger at forlade deres land?” spurgte Mike Smith, formanden for undersøgelseskomission, efter at have fremlagt sin mundtlige rapport i Geneve for Menneskerettighedsrådet. ”De trodser døden, når de krydser ørkeners og haves grænser”, fortsatte han.
Tusindvis flere flygter til nabolande. Eritrea udgør den andenstørste gruppe, efter syrere, som tager på den farefulde rejse i små både gennem Middelhavet til Europa.
I Sverige bekræftes billedet
Kommissionens har endnu ikke været i stand til at få adgang til Eritrea, og har derfor indsamlet data i lande, hvor den eritreanske diaspora er stærkt repræsenteret. Sverige var det sjette land som kommissionen besøgte den 17-19. marts. Undersøgelseskommissionen har efterfølgende fortsat dataindsamlingen hos den eritreiske diaspora i bl.a. Tyskland og USA. Under besøget til Sverige indsamlede kommissionen individuelle vidnesbyrd fra 40 fortrolige interviews og fokusgruppemøder.
Ifølge formanden bekræftede interviewenes detaljerede beskrivelser det overordnede mønster af menneskerettighedskrænkelser på flere områder: gennem indskrænkning af den offentlige frihed, den ubegrænsede militærtjeneste, omfattende vilkårlige anholdelser og fængslinger, samt gennem den udbredte mishandling og tortur under militærtjenesten og varetægtsfængslingen.
Et særligt bekymringsvækkende aspekt er forfølgelsen og spionagen indenfor den eritreanske diaspora i Sverige”, sagde Smith til UNRIC’s Nordiske Nyhedsbrev. ”Kommissionen har modtaget indberetninger om mange tilfælde med alvorlige trusler, heriblandt drabstrusler”.
I 2014 nåede antallet af asylansøgere i Europa fra Eritrea op på næsten 40,000, hvilket i grove træk svarer til en firedobling. Antallet af eritreanske flygtninge i Etiopien og Sudan, som grænser op til landet, er også øget drastisk.
”Eritrea-sagen” i Danmark
Hjemme i Danmark er efterdønningerne fra situationen i Eritrea også mærkbare. Antallet af eritreanske asylansøgere i Danmark steg markant fra 7 i januar 2014 til 515 i juli samme år. I udgangen af året var det totale antal på omkring 2,200 eritreanske asylansøgere.
Den pludselige stigning fik de danske myndigheder til at sætte en undersøgelse i gang. Udlændingestyrelsen fik derfor til opgave at udforme en rapport, der skulle besvare om det var sikkert at sende asylansøgere fra Eritrea tilbage til deres hjemland. I november, nåede Udlændingestyrelsens fact finding rapport frem til, at eritreere som havde søgt om asyl, grundet militærbenægtelse, kunne blive sendt tilbage. Ifølge rapporten kunne de forvente en mild straf ved deres hjemkomst.
Dette antændte en heftig debat, fordi Udlændingestyrelsens konklusion stod i skarp kontrast med bl.a. anbefalingerne fra FN’s særlige udsending for menneskerettighederne i Eritrea. Aktivister pegede også på de fortsatte, men endnu ikke uafsluttede, undersøgelser fra kommissionen for menneskerettigheder i Eritrea.
Smith fortalte UNRIC’s Nordiske Nyhedsbrev, at han opfordrede alle berørte stater til at ”vente med at konkludere gældende status for oprindelseslandet, samt dertilhørende praksis, før kommissionens endelige rapport udgives.”
Konsekvenserne ved at vende hjem
Smith blev spurgt hvilke konsekvenser det havde for de, som flygtede fra militærtjenesten, og som måtte vende hjem igen efter asylafslag.
Smith fastslog først og fremmest, at udvandringen af eritreere ikke blot var et spørgsmål om at folk ønsker at forbedre deres socioøkonomiske forhold, men at undersøgelseskommissionens rapport, og de betragtninger som FN’s særlige udsending for menneskerettigheder i Eritrea har foretaget gennem de sidste to år, alle peger på, at menneskerettighedskrænkelserne finder sted over hele linjen, og ikke blot i forbindelse med militærtjenesten.
”Den ubegrænsede militærtjeneste er dog, alt andet lige, roden til nogle af de mest skruppelløse krænkelser og forståeligt nok, får den mange mennesker til at tage ekstreme midler i brug for at undgå eller flygte fra regimet. På nuværende tidspunkt er værnepligtlovens (proklamation nr. 82/1995) ikke i overensstemmelse med international lov, i og med, at ordlyden strider imod flere forpligtelser som Eritrea har påtaget sig at respektere, herunder fri bevægelighed, ejendomsretten og retten til arbejde.
På baggrund af den information som er indsamlet på nuværende tidspunkt, ser det ud til at de eritreere, som tvinges til at tage tilbage til sit hjemland, risikerer at blive arresteret, tilbageholdt og/eller mishandlet.”
Relaterede artikler:
Antallet af asylansøgere er på sit højeste – i Danmark er det på sit laveste
Eritrea: Klart mønster af menneskerettighedskrænkelser
Artiklen indgår i Unric’s Nordiske Nyhedsbrev, april 2015.
