28. februar 2014 – Flere nordiske lande lukker nu ned for bistand til den ugandiske regering, som reaktion på underskrivelsen af den omstridte anti-homolov.
8.2 millioner USD fra Norge. 8.6 millioner USD fra Danmark. Det er den mængde af penge som fra i dag er blevet tilbagekaldt fra de to nordiske lande. Parallelt med nedskæringer er støtten til menneskerettigheds- og demokratiforkæmpere i Uganda øget. Island melder også om omdirigeringer af bistanden, sådan at en større andel nu går direkte til LGBT-organisationer. Samtidig har Sverige varslet at de vil gennemgå bistandssamarbejdet med Uganda.
Ændringerne i pengestrømmen er en politisk protestaktion mod den nye ugandiske lov som blandt andet introducerer livstidsstraf for ”alvorlig homoseksualitet”. Men kan tilbageholdelsen af bistandspenge resultere i en forbedring af levevilkårene for homoseksuelle ugandere?
Nej, mener Magnus Flacké, leder i Fællesrådet for Afrika.
”Uganda har vedtaget en forfærdelig lov, og vi er vældig bekymrede for situationen for homofile i Uganda. Men vi frygter at tilbageholdelsen af bistand kan få utilsigtede konsekvenser for homoseksuelle i Uganda. Det er godt at den norske regering tager homoseksuelles rettigheder alvorligt og at det får konsekvenser, samtidig er det dog vigtigt at se på menneskerettighederne i en bredere forstand. Det er uheldigt at knytte skæring i bistandsmidler direkte til anti-homoloven.”
Både den danske handels- og udviklingsminister Mogens Jensen og den norske udenrigsminister Børge Brende er alligevel håbefulde om den effekt signalværdien beskæringen vil have. Begge udtaler at anti-homoloven er i strid med Ugandas egen grundlov og internationale forpligtelser. På sigt forestiller de sig at en omdirigering af bistanden fra stat til civilsamfund, vil styrke menneskerettighedssituationen i landet.
Den svenske finansminister Anders Borg har også engageret sig direkte i sagen, under sit besøg i Uganda tidligere i denne uge. Oprindelig skulle mødet finde sted for at diskutere økonomi- og udviklingsspørgsmål med ugandiske politikere, men det første Borg gjorde da han var landet, var at møde lokale LGBT-aktivister.
Gerald Sentogo, en ugandisk menneskeretighedsaktivist som har fået asyl i Norge efter at det blev kendt i hjemlandet at han er homoseksuell, mener at det er en god idé at skære i bistandshjælpen.
”Jeg, sammen med flere andre ugandiske menneskerettighedsaktivister, var længe imod at bistand til Uganda skulle beskæres på baggrund af loven. Vi troede, at folk kom til at tænke at det var de homoseksuelles skyld at der blev skåret ned på skoler, sygehuse og veje. Før loven blev underskrevet, var donorlandene det bedste værktøj til at praktisere lobbyisme mod loven ved at pleje forholdet til regeringen gennem bistand. Men diplomatiet fejlede, og vores værste mareridt er blevet virkelighed, loven er underskrevet. Siden den ugandiske regering ikke længere er interesseret i at forhandle bør derfor også forhandlingsværktøjet, bistanden, fjernes.”
Præsident Museveni ser imidlertid ud til at tage beskæringerne med stor ro.
“I må leve med os, hvis ikke, kan I tage jeres penge og gå”, udtalte han til NRK. Uganda er et rigt land. Vi har ikke brug for bistand.
Flacké bekræfter at traditionelt store donorlande, som Sverige, Danmark, Island og Norge, ikke længere har den samme plads ved forhandlingsbordet i Uganda. Opbakningen til civilsamfundet bliver derfor desto mere kritisk end før.
“Flere nordiske land har længe været vigtige allierede for LGBT-organisationer i Uganda, ikke bare økonomisk. Dette bliver endnu vigtigere fremover. De lever under et enormt pres og har brug for al den støtte de kan få.”
