Første vaccine mod malaria ser dagens lys i 2018

0
440
Malaria test kit resized

Malaria test kit resized

29.11.2016 – Efter at have sikret sig midlerne til den indledende fase for indsættelsen af verdens første malariavaccine har Verdens Sundhedsorganisation (WHO) annonceret, at det vil blive lanceret i Afrika syd for Sahara, og at vaccinationskampagner vil begynde i 2018.

”Indsættelsen af denne første-generations-vaccine markerer en milepæl i kampen mod malaria,” udtalte Dr. Pedro Alonso, direktør for WHO’s globale malariaprogram, og han tilføjede, at disse pilotprojekter vil tildele værdifuld dokumentation fra det virkelige liv til at lave velovervejede beslutninger om, hvorvidt vaccinen bør implementeres på globalt plan.

Vaccinen, der er kendt som RTS,S, virker globalt mod den mest dødelige såvel som udbredte malaria-parasit i Afrika: ’P. falciparum’. Baseret på resultaterne fra kliniske forsøg vil den nye vaccine sørge for delvis beskyttelse mod malaria hos små børn.

“Selvom verden er kommet langt i kampen mod malaria, vil en effektiv vaccine være et betydeligt bidrag mod sygdomsudryddelse, særligt i de afrikanske lande, hvor sygdommen er mest udbredt,” siger Flemming Konradsen, professor i Global Sundhed ved Instituttet for Folkesundhedsvidenskab hos Københavns Universitet, i et interview med Verdens Bedste Nyheder. “Det er afgørende med nye værktøjer i den nærmeste fremtid, så vi ikke mister effekten af fremskridtene i takt med, at sygdommen udvikler resistens mod eksisterende medicin.”

Fuld finansiering – 15 millioner US Dollars til første-generations-malariavaccinen og første fase af programmet – er allerede blevet modtaget, og en yderligere indsats på omkring 37 millioner US Dollars fra partnere forventes at dække de første fire år.

Eftersom den nye vaccine ikke alene er en absolut beskyttelse mod malaria, bør den komplementere den eksisterende pakke bestående af måleredskaber og værktøjer til at forebyggelse malaria; herunder langvarige insektdræbende myggenet, sprøjtning af indersiden af boliger med insektgift, forebyggende behandling til spædbørn og under graviditet, hurtige diagnostiske tests, og behandling af bekræftede tilfælde med effektiv antimalaria-medicin.

Besøg WHO’s hjemmeside for mere information.