Generalsekretæren sikrer mere end 40 milliarder dollars, hvilket kan redde 16 millioner kvinder og børns liv

0
447
alt
alt

New York den 22. september: Et FN-topmøde om millenniumudviklingsmålene (MDGs) afsluttede i dag med vedtagelsen af en global handlingsplan for at nå de otte fattigdomsmål inden tidsfristen i 2015, samt med annonceringen af nye forpligtelser omkring kvinders og børns sundhed og andre initiativer til at bekæmpe fattigdom, sult og sygdom.

I en større indsats for at fremskynde udviklingen af kvinders og børns sundhed, har interessenter, herunder en række stats- og regeringschefer lovet over 40 milliarder dollars i løbet af de næste fem år. Den globale strategi for kvinders og børns sundhed – en samordnet verdensomspændende indsats indledt af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon – har potentialet til at redde mere end 16 millioner kvinder og børns liv, forhindre 33 millioner uønskede graviditeter, beskytte 120 millioner børn fra lungebetændelse og 88 millioner børn fra nedsat vækst som følge af underernæring. Den vil være med til at fremme bekæmpelsen af dødelige sygdomme som malaria og hiv/aids samt sikre kvinder og børn adgang til gode sundhedsfaciliteter og uddannet sundhedspersonale.

”Vi ved, hvad der virker for at redde kvinder og børns liv, og vi ved, at kvinder og børn er afgørende for at nå alle millenniumudviklingsmålene,” udtalte generalsekretær Ban Ki-moon. ”I dag er vi vidne til den slags lederskab, som vi længe har haft brug for.”

Slutdokumentet fra tredages topmødet – Keeping the Promise: United to Achieve the Millennium Development Goals – genbekræfter verdensledernes forpligtelse til at nå millenniumudviklingsmålene og opstiller en konkret handlingsplan for at nå målene inden 2015. Baseret på eksempler om succes og erfaringer i løbet af de sidste ti år, fremhæver dokumentet specifikke skridt, der skal træffes af alle berørte parter for at fremskynde udviklingen inden for hvert af de otte mål. Den bekræfter tillige, at der trods tilbageslag på grund af den økonomiske og finansielle krise er gjort bemærkelsesværdige fremskridt mod bekæmpelsen af fattigdom, stigende skolegang og forbedret sundhed i mange lande, og at målene forbliver opnåelige.