Generalsekretærens budskab på den Internationale Dag for Forebyggelse af Katastrofer

0
394
alt

alt 

13. oktober 2010

Største, mest farlige og værste nogensinde. Vi har set disse ord i overskrifterne alt for ofte i år. Vi har brugt disse ord om jordskælv, oversvømmelser, orkaner og skovbrande, om tab af liv og af indkomst. Disse ord vil sandsynligvis også blive hørt i de kommende år, da klimaændringerne sker hurtigt. For at gøre billedet mere kompliceret, så har de menneskelige samfund ændret sig lige så meget som vejrmønstret. Vi er mere urbane. Hvis jordskælv, oversvømmelser eller stormfloder var dødbringende i fortiden, så er de endnu mere dødbringende i en stadigt mere urbaniseret verden.

Mange byer ved kysterne, er sårbare over for storme, oversvømmelser og stigende vandstand i havene. Mere end en milliard mennesker i Asien lever inden for 100 kilometer fra havet, og to tredjedele af befolkningen i Latinamerika og Caribien lever inden for 200 kilometer fra havet. Alt for mange mennesker lever på flodsletter, andre over jordskælvsbrudlinjer. Risikoen for katastrofer akkumulerer. Og mens naturkatastrofer er en trussel mod alle, så er de fattige de mest sårbare.

På den positive side, lærer vi at overleve. I dag, på den Internationale Dag for Forebyggelse af Katastrofer, anerkender vi, hvad de lokale regeringer og samfund gør for at beskytte sig selv ved at bygge mere bære- og modstandsdygtige byer.

Sidste år i maj, iværksatte FN en international strategi for katastrofeforebyggelse, en global kampagne kaldet ”Gør Byerne Robuste”. Mere end 100 byer, med næsten 110 millioner indbyggere, har meldt sig til tiltag, der vil gøre deres samfund mere sikre i forhold til katastrofer. Nogle rollemodeller med god erfaring omfatter Albay-provinsen i Filippinerne, Hyogo præfekturet i Japan, Bangkok, Bonn, Mexico City og Mumbai.

Disse tiltag anbefaler, at regeringerne tildeler et budget der tjener alle – både rige og fattige – og at de investerer i risikovurdering, beskyttelse af økosystemer og varslingssystemer. Byplanlæggere skal også tage fat på de vigtigste kilder til risiko i byområder – dårlig regeringsførelse, planlægning og håndhævelse. Beslutningstagning skal inkludere demokratiske principper for bæredygtig urbanisering og skal især være til gavn for mennesker, der bor i slumkvarterer og uformelle bosættelser.

At forebygge katastrofer er alles job, og alles deltagelse og investering er nødvendig – det civile samfund, det professionelle netværk samt kommunale og nationale regeringer. På denne Internationale Dag for Forebyggelse af Katastrofer, priser jeg de byer, der handler for at øge modstandsdygtigheden over for klima, miljø og sociale risici. Og til alle andre, stiller jeg dette spørgsmål: er din by klar?