3.11.2015 – Data om mennesker og planeten er afgørende for at kunne tage gode beslutninger om brugen af ressourcer og for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, ifølge FN-ekspert Tim Trainor. Han er en af eksperterne i UN-GGIM, en FN-komité for administrering af geografiske data.

Denne artikel er en del af oktobers nordiske nyhedsbrev fra UNRIC.

Han får støtte af Gidske Leknæs Andersen, lektor ved Institut for geografi ved Universitet i Bergen.

”Det er vældigt glædeligt – men også på tide – at FN anerkender behovet for og det potentiale, som ligger i rumlige data- og analysemetoder,” siger Leknæs Andersen og understreger, at vigtigheden af disse metoder allerede er kendt.

”Ikke desto mindre er potentialet i denne form for data meget stort – også i forhold til verdensmålene for bæredygtig udvikling. Man får et helt unikt overblik over områder og situationer, som ellers ville være vanskelige, tidskrævende og dyre at få overblik over,” siger Leknæs Andersen.

Hun refererer blandt andet til FN’s højkommissariat for flygtninges (UNHCR) brug af højopløselige satellitbilleder i forbindelse med krisehåndtering og FN’s konvention til bekæmpelse af ørkenspredning (UNCCD) og deres overvågning af ørkenspredning i verden.

Ørkenspredning og tørke giver et anslået tab på 42 milliarder dollars årlig og bidrager til større sult og fattigdom, som let fører til social, økonomisk og politisk uro. Geografiske data bidrager altså med information, som er af stor betydning for verdensmål to og femten. Nummer to er at ”udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, bedre ernæring og fremme bæredygtigt landbrug.” Nummer femten er at ”beskytte, genopbygge og fremme bæredygtig brug af jordens økosystemer, sikre bæredygtig forvaltning af verdens skove, bekæmpe ørkenspredning og erodering samt styrke biodiversiteten i verden”.

Geografisk information og data kan nemlig vise, hvor sociale, økonomiske og miljørelaterede vanskeligheder opstår. Data kan altså hjælpe med at besvare spørgsmål som: Hvor er mennesker i fare på grund af stigninger i verdenshavene? Hvordan beskytter vi de mennesker, som bor der? Hvor opstår der sygdom? Hvordan kan vi forhindre spredningen? Hvor mange hektar skov findes der i verden? Forvalter vi skoven på en bæredygtig måde?

”Hvis du ser nærmere på verdensmålene for bæredygtig udvikling, kan du se, at alle punkterne omhandler temaer, som er knyttet til specifikke steder på jorden. Og for at kunne få det maksimale ud af målene er vi nødt til at vide præcist, hvor de forskellige ting sker,” siger Trainor.

UN-GGIM forsøger nu at få verdens ledere til at forstå betydningen af geografiske data, så de kan bidrage til at besvare spørgsmålene og hjælpe ledere med at tage velinformerede beslutninger.

”Arbejdet med at anskaffe pålidelige data af høj kvalitet efter geografisk placering vil være afgørende,” siger Trainor.

Denne er artikel er en del af oktobers nordiske nyhedsbrev fra UNRIC.