Glad, gladere, gladest

0
594
Foto: Flickr/Naveen Kadam Photography 2.0 Generic (CC BY 2.0)

Foto: Flickr/Naveen Kadam Photography 2.0 Generic (CC BY 2.0)

20. marts 2014 – Der er et markant skift på vej i måden vi opfatter glæde over hele verden. Alt for ofte er glæde og lykke blevet forbundet med rigdom, forbrug, at følge moden og økonomisk vækst. Men vores måde at definere lykke driver langsomt væk fra simple materielle ting og økonomiske begrænsninger. Folk anerkender, at fremgang også skal handle om at øge menneskers lykke og velvære, ikke bare om at få økonomien til at vokse for enhver pris.

I sin besked for International Glædesdag, udforsker Generalsekretær Ban Ki-Moon konceptet, ved at identificere tre udelelige principper der definerer den globale sum af glæde: social, økonomisk og miljømæssig velvære. ”Lykke”, siger Generalsekretæren, ”er hverken fjolleri eller en luksus. Det er en dybtliggende længsel som deles af alle mennesker.”

Bhutan bringer liv til dette syn ved hjælp af deres indeks for Brutto National Lykke (GNH). Traditionelle økonomiske anskuelser som for eksempel Bruttonationalproduktet (BNP), viser hvor meget økonomien vokser, men det fjerner samtidig det menneskelige element fra udregningen. GNH er en måde at placere mennesket i centrum af udviklingen, ved at stille spørgsmålet ”Hvor lykkelig gør det her os?”. Det sikrer, at udviklingen virkelig fremmer tilstanden for mennesker, i stedet for blot at øge profitten.

FN sætter også det menneskelige element forrest i forhold til global udvikling, ikke kun igennem økonomiske vækst, men også ved at sikre en øget livskvalitet for mennesker over hele verden. FN’s Udviklingsprogram (UNDP) samler årligt en rapport der kaldes Indekset for Menneskelig Udvikling (HDI). Her måles udvikling ved forskellige indikatorer der indeholder forventet levealder, uddannelse og indkomst i et sammensat indeks. Denne grundige rapport identificerer kritiske områder, hvor ressourcerne bliver nødt til at blive omdirigeret for at sikre menneskelig udvikling.

Så hvorfor fejrer vi dette den 20. marts? Burde vi ikke være glade hver eneste dag? Selvfølgelig bør vi det, men der er en speciel grund til at FN fejrer lykke og glæde på denne dag. Hvert år på denne dag, foregår der noget universelt. Solen er på samme sted som jordens ækvator, det vil sige at dag og nat er lige lange, også kendt som vintersolhverv.

Generalsekretær Ban Ki-Moon opfordrer det internationale samfund til at fortsætte med at arbejde sammen, med hans bemærkning i dette års besked til International Glædesdag om at; ”Lykke har forskellig betydning for forskellige mennesker. Men vi kan alle blive enige om, at det betyder at kæmpe for at stoppe konflikter, fattigdom og andre ulykkelige omstændigheder som så mange af vores medmennesker lever under.”