Månedens nordiske profil – Michael Møller

0
482
Michael Møller. Foto: FN Geneva

Michael Møller. Foto: FN Geneva

Marts 2015 – Danske Michael Møller arbejder som fungerende generaldirektør for FN’s kontor i Geneve og fungerende generalsekretær for nedrustningskonferencen. I hans omfattende karriere, der strækker sig over mere end 30 år i den internationale civiltjeneste, har generaldirektøren bl.a. arbejdet tæt med tidligere generalsekretær Kofi Annan, samt været udstationeret adskillige steder i verden, såsom Iran, Mexico, Haiti, New York og Geneve. Han har vidnet konflikter erodere og eksplodere. Han taler græsk, italiensk, fransk og spansk. Men man skal ikke lade sig narre af hans internationale draperinger – hans stærke arbejdsetik og åbne sind afspejler hans dybt forankrede nordiske værdier.

Hvad motiverede dig til at arbejde for FN?

Det var lidt af et tilfælde. Jeg var på vej ind i Udenrigsministeriet og fik et opkald af UM om en JPO stilling i Geneve, som de mente jeg måske ville passe til. Jeg blev interviewet, fik jobbet, og syntes det var utroligt spændende og blev.

Hvad indebærer din nuværende stilling og hvad interesserer dig mest ved denne?

Det er en blanding af mange forskellige ansvar. Som generaldirektør for UNOG styrer jeg vores mange forskellige aktiviteter, især holdning af over 11,000 møder om året. Vi formidler administrativ og logistik hjælp til mange organisationer og kontorer både i Geneve og i felten. Jeg er ansvarlig for et just startet 10-årig renovationsprojekt for hele FN-området her i byen. Jeg er også generalsekretær for nedrustningskonferencen.

Det projekt jeg morer mig mest med, er et initiativ jeg startede sidste år som skal ændre det globale indtryk af hvad der sker i Geneve. Geneve er det internationale systems operationelle centrum, hvis aktiviteter berører hver eneste person på planeten alle årets dage. Det er der få, der er klar over, og det skal der laves om på.

Hvad har været din største udfordring i dit arbejde for FN?

Michael Møller og Kofi Annan

Bureaukratiet. Et gammeldags system der ikke længere er fuldt ud i stand til at give effektive svar på de udfordringer vi står over for i dag.

Hvilke erfaringer fra dit arbejde har sat de stærkeste aftryk på dig?

De situationer hvor det var klart, at det vi/jeg lavede havde en klar effekt på og forbedrede livet for de mennesker vi var bedt om at hjælpe

Nogle ville betragte dig som én af de mest succesfulde europæere i FN, men trods din internationale succes, er det ikke almenkendt, at du er dansk. Hvad betyder dine nordiske rødder for din karrierevej i en international organisation?

De nordiske rødder giver én et lille forspring, fordi vi er anset for at komme fra samfund som på mange måder er forbilleder i andre samfund. Vi er anset for at være demokratiske, ærlige, uden fordomme, neutrale og med en stærk arbejdsetik. Folk der er nemmere at stole på end mange andre.

Vil du selv sige, at der er noget specifikt nordisk ved måden du arbejder på?

Ja, det er der nok. Jeg lægger ikke så meget vægt på hierarki. Jeg har få fordomme. Jeg har en rimelig afslappet og åben styrelsesstil, og nyder både at lytte til og snakke med alle mine kollegaer, ligegyldigt hvad grad de har.

Michael Møller og Kronprinsesse Mary. Foto kredit: FN Foto/Violaine Martin

Artiklen indgår i UNRIC’s nyhedsbrev, marts 2015: http://unric.org/da/tidligere-artikler/27244-manedens-nordiske-nyhedsbrev-fokus-pa-sydsudan-klimaforandringer-vestsahara-og-sveriges-stigende-fn-engagement