17.08.2015 – Hver gang det videnskabelige personale på den norske båd Dr. Fridtjof Nansen kaster deres særlige plastikopsamlende net i havet, får de fat i mange stykker plastik, selvom den sydlige del af Det Indiske Ocean er et af verdens mindst fremkommelige og besøgte. Havenes økosystemer undergår tydeligvis en dramatisk omvæltning.
FN støtter et projekt, der ønsker at kortlægge konsekvenserne af plastikaffald – såsom plastikposer og små plastikpartikler fra eksempelvis kosmetikprodukter og shampoo – i Det Indiske Ocean.
Mængden af plastik, der flyder omkring i verdenshavene, er eksploderet i forhold til 1950, hvor der endnu ikke var noget. Det store spørgsmål er, hvilken indvirkning det har på fødekæden – helt fra bittesmå plankton og skaldyr til fisk som laks, tun og i sidste ende mennesker og hvaler.
For at gøre noget ved dette problem, støtter FN’s organisation for ernæring og landbrug (FAO) Dr. Fridtjof Nansen, der netop nu sejler rundt i den sydlige del af Det Indiske Ocean og fisker efter plastikaffald.
Forskningsbåden, der tilhører Havforskningsinstituttet i Norge (IMR) og FAO, har siden 1975 undersøgt verdenshavene for at få informationer om deres ressourcer, tilstanden i havenes økosystemer og for at hjælpe med at oplære videnskabsmænd fra hele verden.
Omkring 18 videnskabsmænd fra otte lande og skibets mandskab holder til på Dr. Fridtjof Nansen, der både måler havets temperatur, iltindhold, mængden af klorofyl og biologiske processer såsom mængden af plankton, og hvilken type af fisk, der er flest af. Men skibet har to specifikke mål i år: At måle hvilke typer og hvor meget industrielt affald, der befinder sig i de afsides beliggende dele af Det Indiske Ocean, og at undersøge gyren i Det Indiske Ocean, en vinddreven strømhvirvel, som er med til at fordele plankton og små fisk.
“Vi har fundet plastikpartikler i næsten alle stationer, som vi tog prøver fra,” siger Reidar Toresen fra IMR, leder på bådens første delstrækning. IMR giver deres videnskabelige resultater videre til det såkaldte EAF-Nansen-projekt, der er finansieret af det norske udenrigsministeriums direktorat for udviklingssamarbejde (Norad).
Visse fisk og dyr indtager plastikaffaldet til skade for hele fødekæden – nogle dyr har endda vist en tendens til at foretrække bestemte farver af plastikkugler. Selv bittesmå plankton indtager plastikkuglerne. Dyrenes valg af mad kan få et tragisk udfald: Havskildpadder, der f. eks. har spist en plastikpose, vil ofte dø af dehydrering og solskoldning. Det skyldes, at plastikposen er så svært fordøjelig, at processen skaber gas i skildpaddens fordøjelsessystem, hvilket får den til at flyde ovenpå.
Ifølge FAO er store affaldsøer, dobbelt så store som Texas, blevet opdaget i både Atlanterhavet og Stillehavet, mens den sydlige del af Det Indiske Ocean endnu ikke er udforsket til bunds.
Links:
Blog: Aboard the Nansen: http://www.fao.org/in-action/eaf-nansen/blog/en/
