Udviklingsministre indstiller årtusinde mål til Nobels fredspris

0
486
Nobel Pris

Nobel Pris

 4.2.15 – Ni danske ministre, tidligere og nuværende, har nomineret 2015-målene for en Nobels fredspris.

Ni danske ministre er enige om, at 2015-målene har haft stor betydning for verdens udvikling de seneste 15 år, og at målsætningen om og indsatsen for at hjælpe verdens fattige fortjener at blive hyldet i form af en nominering som kandidat til at modtage den ærefulde pris i året 2015, som netop har været sigtemålet for de ambitiøse mål.

“Målene har bidraget til meget konkrete resultater som en halvering af den globale fattigdom, og at 9 ud af 10 børn i dag kommer i skole” udtaler Mogens Jensen, handels- og udviklingsminister.

“De har fået verdenssamfundet samlet om en vision for at skabe udvikling, stabilitet og bedre vilkår i mange hjørner af verden. De har bidraget til kampen for en mere fredelig verden og fortjener derfor at blive indstillet til Nobels fredspris. Jeg er rigtig glad for, at Danmarks tidligere udviklingsministre i fælles front bakker helhjertet op om indstillingen”.

2015-målene forventes afløst af nye globale bæredygtighedsmål under årets Generalforsamling i FN til efteråret. Her bliver det centralt for Danmark at sikre ambitiøse mål, der de næste 15 år kan bidrage til at styrke fokus på uddannelse, kvinders rettigheder, fred og sikkerhed samt bæredygtig udvikling med fokus på inklusiv grøn vækst, vand, energi og klima.

Nobels fredspris er en af de fem priser, som blev oprettet af svenskeren Alfred Nobel i hans testamente. Nobels fredspris anses for at være verdens mest prestigefulde pris. Fristen for indstillinger til fredsprisen for 2015 var 1. februar 2015.