Vi har alle ansvar for Darfur

0
174

Af Kofi Annan

Det håb mange af os skimtede, da Darfur fredsaftalen for fire måneder siden blev underskrevet – af to af parterne – er blevet slukket igen af fornyede uroligheder og kampe mellem de involverede parter. I modstrid med fredsaftalen er tusinder af sudanesiske tropper blevet indsat i området og luft bombardementer hærger påny Darfur. 

Jeg tager stærk afstand fra denne optrapning. Den sudanesiske regering må øjeblikkeligt indstille deres offensiv. Alle parter skal holde de løfter, de har indgået og overholde FNs Sikkerhedsråds resolutioner.

De seneste sammenstød har ramt befolkningen i Darfur med endnu mere elendighed og ulykke end før, og det er mennesker som allerede har gået så meget grueligt og umenneskeligt igennem. Antallet af intern fordrevne er nu nået op på 1,9 millioner og omkring 3 millioner mennesker er afhængig af international nødhjælp i form af forplejning, husly og læge behandling. De nyoptrappede kamphandlinger har gjort det meget vanskeligere for nødhjælpsarbejderne at nå frem til befolkningen. Nødhjælpsarbejderne er i stigende grad blevet mål for brutal vold, fysisk chikane og retorisk bagvaskelse – og 12 er blevet dræbt bare i løbet af de sidste to måneder.

Det er et år siden, verdens ledere i FN indgik enighed om, at alle stater har ansvar for at beskytte deres befolkning imod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden. Den sudanske regering vil blive forbundet og mødt med skam og vanære over hele det afrikanske kontinent, og ikke mindst over resten af verden, hvis den mislykkes i at opfylde sit ansvar. Hverken de ledere der vedtager et sådant politisk ansvar, eller dem som implementerer dem, bør leve med troen på, at de ikke vil blive holdt ansvarlig.

Jeg vil endnu en gang indtrængende anmode regeringen om at undgå denne situation og acceptere Sikkerhedsrådets beslutning om at indsætte en fredsbevarende FN styrke, som vil være bedre udrustet og finansieret end den nuværende afrikanske unions mission, og desuden operere med et klarere mandat til at beskytte befolkningen.

10.000 FN tropper er allerede i Sudan. De har, i mere end et år, medvirket til at implementere fredsaftalen mellem Nord og Sydsudan.
Den 31. august bekræftede Sikkerhedsrådet sin forpligtelse på Sudans suverænitet, enhed, uafhængighed og territoriale integritet. Samtidig godkendte rådet indsættelsen af op til 17.300 ekstra soldater til det samme formål i Darfur. De skal bistå i gennemførelsen af Darfur Fredsaftalen, og i at gøre det muligt for Darfurs befolkning at leve i fred og værdighed.

Der er ingen skjult dagsorden, ingen anden intention end blot at hjælpe, men regeringen i Sudan har indtil videre nægtet at give deres samtykke.
Indsættelsen af ekstra FN tropper vil under alle omstændigheder tage tid. Som konsekvens heraf forlanger Sikkerhedsrådet en styrkelse af den afrikanske unions mission (AMIS) for at denne instans vil kunne opretholde operationen indtil FN ankommer til Darfur. Afrikanerne har gentagne gange bedt om denne overgang, og i mellemtiden klart ytret at deres tropper, som har ydet en tapper indsats under svære omstændigheder, har brug for flere ressourcer.

FN og den afrikanske union er derfor blevet enige om en FN pakke, der skal støtte AMIS for at sikre, at de kan opretholde deres mission i løbet af denne overgangsperiode. Men denne mission kan kun udføres med øget støtte fra direkte partnere i donorlandene – også fra den Arabiske Liga, som har tilbudt vital støtte og opbakning til AMIS tilstedeværelse i Sudan indtil årets udgang.

I adskillige forsøg har jeg forklaret overgangsfasen for regeringen i Sudan og forsøgt at aflive myter og misforståelser. Både offentligt og privat har jeg understreget den humanitære situation for regeringen og appelleret til deres pragmatiske sunde fornuft. 

Men min stemme er ikke nok. Individer og regeringer må også lade deres stemme lyde. Hvem der ellers, i Afrika eller andetsteds i verdenen, befinder sig i en position med mulighed for at påvirke regeringen i Sudan, må gøre det omgående.

Sikkerhedsrådet, og specielt de fem permanente medlemmer – Kina, Frankrig, Rusland, USA og England – har et specifikt ansvar for at denne besked bliver kommunikeret klart, ensartet og direkte til den sudanske regering. Men hver stemme kan gøre en forskel, og det er et fælles ansvar. Jeg anmoder alle om at stemme i sammen med mig og bede regeringen i Sudan om at tilslutte sig Sikkerhedsrådets resolutioner, at give deres samtykke til overgangen og vise engagement og forpligtelse i den politiske proces.

En militær løsning kan under ingen omstændigheder blive udgangen på krisen i Darfur. Med fortidens beviser på død og ødelæggelse, burde alle parter på nuværende tidspunkt forstå at kun politisk enighed, indgået af alle interessegrupper, kan skabe bæredygtig fred i regionen.
For tolv år siden svigtede FN og resten af verdenen befolkningen i Rwanda i nødens stund. Kan vi i lyset af Rwanda, med rimelighed stå ved sidelinien og kigge på at tragedien forværres i Darfur?

Forfatteren er FNs Generalsekretær